Da en svensk fritidsdykker i 2001 fandt et tragtformet objekt på tyve meters dybde ud for Marstrand, troede han ikke, det var noget særligt.
Alligevel hev han det tunge kobber-rør med op til overfladen og underrettede efter noget tid de svenske myndigheder om sit fund.
Nu viser en ny undersøgelse af den lille kanon, at dykkeren sandsynligvis har fundet Europas ældste skibskanon.
Bevaret tændladning afslører kanonens alder
Da et svensk hold arkæologer begyndte at undersøge kanonen, opdagede de til deres forbløffelse, at en rest fra våbnets tændladning stadig sad bagerst i løbet.
Det viste for det første forskerne, at kanonen var ombord på skibet for at blive brugt og ikke blot som last.
Måske endnu vigtigere tillod stof-resten i kanonen også arkæologerne at datere fundet med kulstof-14.
Analysen viste, at kanonen stammer fra et tidspunkt mellem 1285 og 1399.
Tilsammen gør de to oplysninger kanonen til den ældste skibskanon, der endnu er fundet i Europa, og skubber til forskernes forståelse af den sene middelalders søfart og våbenteknologi.
Opfindelsen af den tragtformede kanon bliver normalt dateret til engang i 1600- eller 1700-tallet, men den nye undersøgelse afslører, at våbnet allerede var udviklet mindst to århundreder tidligere.
Det vidner ifølge forskerne om, hvor lukrativ og farlig skibshandlen var i 1300-tallets Skandinavien.
Kanonen, der måler lige under en halv meter, er ifølge en ny undersøgelse det ældste eksemplar, der endnu er fundet i Europa.
Tidlig skibskanon var makværk
Kanonen, der måler lidt under en halv meter i længden, er støbt i kobber.
Men ifølge forskerne bag den nye undersøgelse bærer det lille våben tydeligt præg af, at teknologien var ganske ny i Europa, da den blev lavet.
Bagerst i kanonens løb sidder stadig en rest af stof, som våbnets tændladning var pakket ind i. Stoffet har gjort det muligt for forskerne at kulstof-14-datere den lille skibskanon.
Kemiske undersøgelser af kobberet viser nemlig, at legeringen består af hele 14 procent bly og kun meget lidt tin. Ifølge arkæologerne ville kanonen derfor hurtigt have revnet, hvis den blev brugt meget over en periode.
"Personen, der støbte kanonen, havde tydeligvis ikke den nødvendige viden og forståelse om egenskaberne ved forskellige kobber-legeringer", siger Staffan von Arbin, marinearkæolog ved Göteborgs Universitet og ledende forsker på den nye undersøgelse.
Nu fortsætter jagten på skibet, kanonen har været ombord på.
Marstrand var i den sene middelalder en vigtig handelsstation mellem Baltikum og Vesteuropa, men desværre er farvandet hårdt ved skibsvrag, så det kan blive svært at kortlægge kanonens moderskib.