Under 2. verdenskrig var amerikanerne ikke de eneste med et atomprogram. Også nazisternes atomforskere arbejdede på udviklingen af atomvåben. Hertil skulle de bruge uran, og i løbet af krigen fremstillede tyskerne mere end 1.200 terningformede stykker uran.
Efter krigen forsvandt de fleste af de 5 x 5 x 5 cm store og 2,4 kg tunge kuber sporløst. 600 af dem blev efter sigende bragt til USA, men kun et dusin af nazisternes urankuber er i dag lokaliseret. Nu har forskerne fundet en avanceret metode til at identificere resten.
Forskerne er begyndt at bruge såkaldt radio-kronometri - en tilpasset version af kronometri, der benyttes til at fastslå alderen på mineraler ud fra sammensætningen af deres isotoper. På den måde kan de beregne, hvornår uranen er blevet produceret. Sammenholdt med urenheder i uranen, kan de fastslå, hvor det stammer fra.