Britisk radar vandt luftkrigen mod tyskerne
Mens truslen om en krig mod Tyskland vokser, kæmper det britiske luftvåben en desperat kamp for at forbedre sit forsvar. Fejlslagne forsøg med dødsstråler er resultatet af anstrengelserne, indtil en britisk ingeniør får en genial idé.

Radaroperatørerne måtte selv indtegne flyenes positioner på store koordinat-skærme.
Luften sitrer af forventning i de gamle hestestalde på herregården Bawdsey Manor. Den 17. september 1936 er hestene for længst borte, erstattet af et rum med tre elektroniske pulte – monteret med skærme og knapper. Foran dem sidder en række mænd, som for første gang skal demonstrere deres projekt for den kødrand af højtstående militærfolk og politikere, som
spændte ser på.
Dette er dagen, hvor det nyudviklede Chain Home-radar-system skal demonstreres for første gang. Ude fra havet nærmer 10 fly fra det britiske luftvåben sig hastigt. Efter planen skal de dukke op som lysglimt på en af skærmene – og dermed bevise, at radaren kan bruges som en effektiv varsling af luftangreb.
Robert Watson-Watt er hovedmanden bag radar-systemet, og han har selv inviteret de mange samfundsspidser til at overvære demonstrationen.
Indledningsvis fortæller Watt begejstret om projektet, men efterhånden som minutterne tikker afsted og intet sker, bliver han tavs. Stilheden i den halvmørke stald brydes først, da en jævn brummen udefra afslører, at flyvemaskinerne nærmer sig.
Endelig registrerer en af operatørerne et lysglimt på sin skærm. Han forsøger febrilsk at videregive flyenes position i al hast, men når det ikke, inden de første fly med brølende motorer passerer hen over dem.
Fremvisningen er en total fiasko. Watt har i sin iver fremvist radaren, inden den er ordentligt gennemtestet.