Hitlers atombombe afprøvet ved borgen Wachsenburg.

“Hitler havde atombomben”

Under 2. verdenskrig befandt tyske og amerikanske forskere sig i et kapløb om at udnytte atomets kræfter. Igen og igen forlyder det, at nazisterne afprøvede atombomben. Men hvorfor brugte de den så ikke?

Under 2. verdenskrig befandt tyske og amerikanske forskere sig i et kapløb om at udnytte atomets kræfter. Igen og igen forlyder det, at nazisterne afprøvede atombomben. Men hvorfor brugte de den så ikke?

Billedmontage, Shutterstock

Baggrundshistorien: Øjenvidne skræmt af en gigantisk eksplosion

Til sin død i 2005 huskede Cläre Werner den eksplosion, hun ved et tilfælde kom til at overvære ved borgen Wachsenburg, hvor hendes far var bestyrer. Fra et vindue kunne hun se ud over det militære øvelsesområde ved landsbyen Ohrdruf. Den 3. marts 1945 om aftenen så hun “en søjle af ild” rejse sig.

“Det var så lyst, at vi kunne have læst avis ved vinduet. Ildsøjlen voksede opad og så ud som et træ med meget løv. Det gik meget hurtigt, og bagefter kunne vi intet se, vi kunne kun mærke et kraftigt vindstød”, forklarede hun senere.

Efter den mystiske eksplosion fik hun næseblod og hovedpine.

“Ildsøjlen voksede opad og så ud som et træ med meget løv” Cläre Werner om eksplosionen i marts 1945.

Et andet øjenvidne kunne bakke hendes beretning op: Heinz Wachsmut fra det lokale mineselskab blev dagen efter udkommanderet til at hjælpe SS-folk med at bygge ligbål til de mange kz-fanger, der angiveligt var omkommet ved eksplosionen. Bagefter fik Heinz hovedpine og spyttede blod.

En SS-officer fortalte ham, at de havde afprøvet “noget nyt” – noget, “hele verden vil tale om”.

Hitler ønskede vidundervåben i sit arsenal, atombomben.

I krigens sidste år var Adolf Hitler brændende optaget af de nye “vidundervåben”. Var atombomben et af dem?

© Shutterstock

Få dage senere sendte en KGB-agent en rapport hjem til Moskva. Han kunne berette om den usædvanlig kraftige eksplosion, der havde fundet sted ved landsbyen Ohrdruf nær Erfurt.

Øjenvidneberetningerne indgår i forfatteren Rainer Karlschs bog “Hitlers Bombe” (2005). Umiddelbart lyder det, som om tyskerne havde held til at udløse en nuklear eksplosion. Men kan det virkelig passe, at Hitler rådede over atombomber? Og hvis han gjorde, hvorfor brugte han dem så ikke i krigen?

© Shutterstock

Tyskerne tog føringen: De tyske atomforskere var helt i front, da Otto Hahn i 1938 havde held til at spalte et uranatom. Hærledelsen kaldte landets videnskabsmænd sammen for at styre forskningen.

Hærens forskning: Eksplosionen i Ohrdruf er blevet tilskrevet Kurt Diebner, en talentfuld våbenforsker i den tyske hær. Han gennemførte forsøg sideløbende med de civile forskere omkring bl.a. professor Werner Heisenberg.

Store ødelæggelser: I årene efter 2. verdenskrig fortalte øjenvidner om kraftige eksplosioner. Italieneren Luigi Romersa overværede en “ødelæggelsesbombe” på øen Rügen. Flere får brændte til kul, og træerne i en skov væltede.

© Shutterstock

Forsøg mislykkedes: Professor Werner Heisenberg havde de bedste muligheder blandt de tyske forskere. Han rådede over en klippehule med en reaktor. Pga. uranmangel lykkedes kædereaktionen ikke.

Tyskerne tøvede: Forskerne var mere interesserede i en fredelig udnyttelse af atomenergi. De ville bruge deres viden til at genopbygge Tyskland efter krigen. Allerede i 1942 var tyskerne langt bagud i kapløbet med USA.

Mulighederne manglede: Amerikanerne investerede milliarder af dollars i projektet og beskæftigede 120.000 mand. Det splittede tyske forskersamfund talte kun et par hundrede. De manglede penge, udstyr, uran og tungt vand.

Werner Heisenbergs tyske atomreaktor gemt i en klippehule.

Professor Heisenberg havde indrettet en forsøgsreaktor i en klippehule i det sydvestlige Tyskland. Da de amerikanske tropper fandt hulen i april 1945, tydede intet på, at den tyske reaktor kunne fungere.

© Wikimedia Commons

KONKLUSION: Myten, der nægter at dø

Nye bøger og artikler om Adolf Hitlers mulige atombombe skaber en tilbagevendende sensation. Med jævne mellemrum har forfattere og amatørforskere held til at fremdrage indicier, der synes at vise, at nazisterne rådede over kernevåben i 1944-45.

Problemet opstår, når indicierne skal efterprøves; fx er der endnu ikke målt forhøjet radioaktivitet i nogen af de udpegede testområder. Og bortset fra nogle skitser er der ingen tegn på, at de tyske forskere nåede at spekulere over den praktiske konstruktion af en atombombe.

Cläre Werner og Luigi Romersa beskrev en paddehattesky ret nøjagtigt; men hvilket eksperimentalvåben de i virkeligheden så, er umuligt at afgøre i dag.

Alligevel er tanken om, at Adolf Hitler havde atomvåben, så fascinerende og skræmmende, at den ikke kan manes i jorden. En ting er derfor sikker: Vi har ikke hørt det sidste om Hitlers bombe.

MYTEKNUSERNES DOM:
Hitlers bombe er rent opspind!

Lyt også til MYTEKNUSERNE som podcast i din foretrukne app – hvor vi tager favntag med de største skrøner fra historien.