Jorden ryster under kampvognens larvefødder, mens SS-Untersturmführer Michael Wittmann fra sin plads i kanontårnet udser det næste mål.
Som sædvanlig giver den fåmælte kampvognsfører kun korte, præcise ordrer som “drej til venstre”, “mål 100 meter”, “af sted!”
Rundt om ham tørner 2.000 tyske og sovjetiske kampvogne sammen på den store slette syd for den russiske by Kursk.
Kampene har raset næsten uafbrudt på dette frontafsnit, siden de begyndte en uge tidligere, den 5. juli 1943.
Det er det største tankslag, verden endnu har set, men Wittmann kan føle sig nogenlunde sikker i sit pansrede skjul: For første gang kommanderer den 28-årige SS'er nemlig Tysklands ypperste kampvogn, en Tiger I, i et stort slag.
På trods af Tigerens store vægt reagerer den hurtigt på enhver trussel. I stedet for at bruge halve og hele minutter på at dreje det tunge kanontårn vender Wittmann blot hele kampvognen rundt på få sekunder.
De lettere sovjetiske T34-kampvogne har ikke en chance. Otte tanks, tre antitank-kanoner og et kanonbatteri falder snart for Wittmanns Tiger I.
Slagets omtrent 70 andre Tigere får også ram på flere russiske køretøjer.
Da mørket falder på, er den russiske slette overstrøet med forkullede lig, og sorte søjler af olieagtig røg stiger til vejrs fra hundredvis af brændende vrag.
Ca. 700 tanks er blevet skudt i stykker. De fleste er sovjetiske og tyske kampvogne i mellemstørrelse, men Tigerne har tyskerne – trods et samlet nederlag ved Kursk – ikke mistet synderligt mange af.
Også Michael Wittmann vender sikkert tilbage til sin division. Han har netop slået sit navn fast som Nazitysklands ubetinget bedste kampvognsfører.
En stor del af sin succes kan han dog tilskrive sin Tiger I.
Kampvognen har nemlig, siden den blev præsenteret for den tyske hær i 1942, vist sig at være et formidabelt våben i de rette hænder.