Umiddelbart inden tyskerne invaderede Sovjetunionen i 1941, gav Stalin ordre til masseproduktionen af et af 2. verdenskrigs mest frygtede våben: BM-13, kendt som Katjusja.
BM-13 bestod af flere affyringsskinner monteret på en lastbil, hvilket gjorde det muligt at skyde et stort antal raketter af og tæppebombe områder mere effektivt end med traditionelt artilleri.
De tyske soldater, som første gang stiftede bekendtskab med BM-13 den 14. juli 1941, hadede og frygtede den høje, pibende lyd fra BM-13’s raketter.
På grund af denne lyd og placeringen af de mange parallelle affyringsskinner eller -rør på lastbilerne gav tyskerne våbnet tilnavnet “stalin-orgel”, fordi affyringssystemet tilsyneladende mindede om et kirkeorgel.
BM-13’s styrke lå især i våbnets store mobilitet. Det kunne affyre flere tons sprængstof over et stort område og hurtigt rykke videre til en ny stilling, før fjenden kunne nå at etablere et modangreb.
Desuden var raketterne designet til at efterlade så smalt et røgspor som muligt på himlen, så de tyske tropper ikke kunne identificere, hvor raketterne kom fra.