Hvad var fidusen ved tyskernes motorcykel-enheder?

Overalt hvor Nazitysklands tropper rykker frem, fører motorcyklerne an. Som Værnemagtens øjne spejder de for kampvognene – men det var langt fra deres eneste rolle.

Overalt hvor Nazitysklands tropper rykker frem, fører motorcyklerne an. Som Værnemagtens øjne spejder de for kampvognene – men det var langt fra deres eneste rolle.

BPK/Scala archives

Nazityskland anvendte motorcykel-enheder på alle fronter under 2. verdenskrig, og her blev de hurtige køretøjer primært brugt under rekognoscering.

Motorcyklerne kørte sjældent enkeltvis, men drog af sted i grupper på 4-5 med maskingeværskytte i sidevognen. Lige bagved fulgte lette panservogne, der kunne angribe fjendens stillinger.

SS-tropperne benyttede sig også af motorcykel-enheder.

© Wikimedia/Cassowary Colorizations

Stødte enheden på stærk modstand, kunne motorcykler uden sidevogn sendes tilbage efter forstærkning i form af kampvogne.

Motorcyklerne klarede dog tit selv sagerne, som eksempelvis i april 1941, hvor SS-officeren Fritz Klingenberg indtog Serbiens hovedstad Beograd ved hjælp af motorcykeltropper. Han hejste et stort hagekorsflag, afviste flere serbiske modangreb og holdt byen, indtil forstærkninger nåede frem næste dag.

Det tyske militærpoliti anvendte også motorcyklerne til partisanbekæmpelse.

© Bundesarchiv 101I-007-2477-06/Wikimedia

BMW R75 med sidevogn

  • Topfart: 92 km/t. på asfalt, 42 km/t. i ujævnt terræn
  • Rækkevidde: 150 km på én tank brændstof
  • Bevæbning: 7,92-mm maskingevær med 500 skud
  • Antal: Ca. 18.000 blev produceret