Kamikaze-flagermus skulle bombe Japan
Under 2. verdenskrig arbejdede amerikanske forskere på et tophemmeligt projekt. Militærfly skulle kaste millioner af flagermus ud over Japan. Bevæbnet med bomber ville de små dyr her efter flyve ud og sætte storbyer og industriområder i flammer.

Den 7. december 1941 var tandlægen Lytle Adams på ferie i det sydvestlige USA. Adams havde netop besøgt Carlsbad-hulerne i New Mexico, hvor millioner af flagermus hver aften fløj ud for at fange og æde insekter.
På vej hjem mod sit hotel hørte tandlægen i sin bilradio nyheden om Japans angreb på USA's flådebase Pearl Harbor på Hawaii.
Lytle var som millioner af amerikanere chokeret over det japanske angreb, og da han kom hjem fra sin ferie, satte tandlægen sig derfor til tegnebordet.
Her udviklede han i løbet af de næste måneder en utrolig idé: Millioner af flagermus – bevæbnet med tidsindstillede brandbomber – skulle hævne angrebet.
Adams forestillede sig, at hver flagermus skulle have en minibombe klipset fast på brystet. Herefter skulle flagermusene kastes ud fra bombefly over Tokyo eller et af fjendens enorme industriområder.
Nedkastningen over Japan skulle ske i de tidlige morgentimer. Håbet var, at flagermusene naturligt ville søge ind under de nærmeste hustage for at sove.
Tidsindstillede detonatorer ville derefter antænde de små bomber og tusindvis af brande bryde ud samtidigt over alt i Japans bygninger af træ og papir.
Adams sendte sin idé til Det Hvide Hus i Washington, hvor den nåede præsident Franklin D. Roosevelts bord i foråret 1942. Den begejstrede præsident godkendte idéen i et memo til hæren: “Selv om ideen lyder fuldkommen tosset, er den værd at undersøge.”