Oplysningstiden sætter frihed og viden i fokus
Særligt franske filosoffer fører an i oplysningstiden ved at sætte spørgsmålstegn ved kirken og kongens autoritet. Tanker om et friere og mere oplyst menneske vinder frem.
Krige raser verden over
Store væbnede konflikter præger oplysningstiden, både i Europa og ude i kolonierne. England vinder stormagtsdysten med Frankrig i Syvårskrigen 1756-63, men taber til nybyggerne i Uafhængighedskrigen 1775-83.
Oplysningstiden kulminerer med Den Franske Revolution
I 1789 falder den gamle orden fra hinanden i Frankrig, da borgere og bønder revolutionerer mod kongen og adelen. Snart strømmer franske revolutionshære ud over Europa, og den geniale hærfører Napoleon Bonaparte stiger til magtens tinder.