Læs også

Arkiv: Oplysningstiden

Historisk tidslinje: Oplysningstiden

Oplysningsfilosofferne kræver frihed og lighed, mens stormagterne kæmper om herredømmet over verden. Få et overblik over oplysningstiden i vores artikelsamling nedenfor.

3. september 2013 af [email protected]
#oplysningstid

Oplysningstiden sætter frihed og viden i fokus

Særligt franske filosoffer fører an i oplysningstiden ved at sætte spørgsmålstegn ved kirken og kongens autoritet. Tanker om et friere og mere oplyst menneske vinder frem.

Krige raser verden over

Store væbnede konflikter præger oplysningstiden, både i Europa og ude i kolonierne. England vinder stormagtsdysten med Frankrig i Syvårskrigen 1756-63, men taber til nybyggerne i Uafhængighedskrigen 1775-83.

Oplysningstiden kulminerer med Den Franske Revolution

I 1789 falder den gamle orden fra hinanden i Frankrig, da borgere og bønder revolutionerer mod kongen og adelen. Snart strømmer franske revolutionshære ud over Europa, og den geniale hærfører Napoleon Bonaparte stiger til magtens tinder.

Overblik

Få et overblik over oplysningstiden i de kronologisk udvalgte artikler her:

Oplysningstidens lyseste hoveder

I løbet af 1600-tallet rokkede nye videnskabelige opdagelser ved kirkens autoritet. Astronomen Galilei beviste, at Jorden ikke var universets centrum, og Newton påviste, at naturen er styret af universelle love – ikke af Gud. Med udgangspunkt i videnskaben begyndte Europas tænkere at angribe kirken og monarkiet – Europas grundpiller. For filosofferne var målet frihed og lighed. Vejen, de anviste, gik gennem indsigt og fornuft. Af samme grund døbte den tyske filosof Immanuel Kant perioden oplysningstiden.

Den Store Nordiske Krig

I 1600-tallet er Sverige blevet en europæisk stormagt efter succesrig deltagelse i trediveårskrigen. Sverige har besid­delser i Finland, Norge, Baltikum, Polen og Nordtyskland, og landet har en vigtig allieret i greven af Gottorp-Holsten. Danmark-Norge, Polen-Sachsen og Rusland ønsker at svække Sveriges magt. I år 1700 indgår de tre landes regenter en alliance mod Sverige. Den store nordiske krig raser i 21 år i Nord- og Østeuropa, og den slutter først, da England og Frankrig truer med at gå ind i krigen på svensk side.

Slaver blev hentet i junglen

Centrum for slavehandlen lå i et bælte langs Afrikas vestkyst. Her bortførte lokale høvdinge de indfødte og fragtede dem til forterne ved kysten, hvor de europæiske slavehandlere ventede. Den travleste periode var fra 1720 til 1830.

Her tabte Frankrig Canada

I 1759 tørnede England og Frankrig sammen i slaget om Quebec. Franskmændene forsvarede sig indædt, men de kunne ikke holde byen. På et par timer blev Canadas fremtid afgjort.

Struensee stod bag 2000 love

Christian 7.'s livlæge ændrede hurtigt Danmark til en stat efter oplysningstidens idealer. Men danskerne var ikke rede til at ændre deres land.

Tea Party: Her begyndte USA's frihedskamp

Kolonisterne i Amerika ville ikke finde sig i mere. Så et stormøde i Boston-kirken Old South Meeting House udartede sig: Borgerne drog i protest til havnen for at kyle briternes last af te i vandet.

Amerikas kamp for frihed

Kolonimagten Storbritannien udkæmpede i 1750'erne flere krige mod indianerne og Frankrig i Nordamerika. For at dække de store udgifter krævede briterne ekstraskat af de nordamerikanske kolonister. Skatterne udløste en bølge af protester, der i 1775 udviklede sig til en væbnet opstand. De næste seks år udkæmpede kolonisterne en frihedskrig mod verdens stærkeste militærmagt, inden de vandt deres uafhængighed. Oprørernes idealer om frihed, lighed og demokrati har præget den vestlige verden lige siden.

Den Franske Revolution

Stormen på Bastillen, halshugninger i tusindtal, frihed, lighed og broderskab. Den Franske Revolution fra 1789 til 1799 førte til kongedømmets fald og til et rædselsregime, der rystede hele Europa. Før revolutionen vaklede økonomien i Frankrig. Det skyldtes især landets deltagelse i Den Amerikanske Uafhængighedskrig mod briterne fra 1775 til 1783. Pengene til krigen blev skaffet ved at optage store lån, og midt i 1780’erne var Frankrig på randen af statsbankerot. Prisen på brød steg voldsomt.

Napoleon: Den franske hærfører var et taktisk geni

Selv svorne ærkefjender bøjede sig i støvet af respekt for Napoleon. Han ændrede ikke blot verdens gang, men også måden, en krig udkæmpes på.

Måske er du interesseret i...

Læs også

Tidslinje
Tidslinje
Tidslinje
Tidslinje
Tidslinje
Tidslinje
Tidslinje
Tidslinje
Tidslinje
Tidslinje
Tidslinje
Tidslinje
Tidslinje
Tidslinje
Tidslinje
Tidslinje