Voldsomme forandringer vendte i 1300-tallet op og ned på europæernes handel med den arabiske verden og Det Fjerne Østen.
Det Mongolske Riges sammenbrud gjorde de asiatiske vidder usikre for rejsende. Samtidig kontrollerede Osmannerriget og Venedig adgangen til Middelhavet.
Den portugisiske kongesøn Henrik Søfareren besluttede derfor at finde søvejen til Asien.
Ved at sejle syd om Afrika kunne han undgå mellemhandlerne og sejle silke, krydderier og Østens andre eftertragtede varer direkte til Portugal.
Henrik sendte omkring 80 ekspeditioner til Afrikas vestkyst. Hvor de søfarende kom frem, byggede de forter og oprettede handelsstationer med guld og slaver som de mest lukrative varer.
Henrik Søfareren døde i 1460, men bestræbelserne på at nå Asien fortsatte. I 1488 rundede den opdagelsesrejsende Bartholomeu Diaz som den første europæer Kap det Gode Håb på Afrikas sydspids.
10 år senere gik søfareren Vasco da Gama i land i Calicut, det nuværende Kozhikode på Indiens vestkyst.
Portugiserne var imidlertid langtfra færdige med at opdage verden. I 1500 anløb Pedro Álvares Cabral Brasilien. Portugal, som dengang kun havde en befolkning på omkring 2 mio. mennesker, var blevet et verdensrige.