Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

5 grunde til at Portugal indledte opdagelsernes tid

Skibe, der kunne sejle op mod vinden, særlig navigationsteknologi og et geografisk forspring er blot nogle af de elementer, der gjorde Portugal til opdagelsestidens stormagt.

Imageselect

Voldsomme forandringer vendte i 1300-tallet op og ned på europæernes handel med den arabiske verden og Det Fjerne Østen.

Det Mongolske Riges sammenbrud gjorde de asiatiske vidder usikre for rejsende. Samtidig kontrollerede Osmannerriget og Venedig adgangen til Middelhavet.

Den portugisiske kongesøn Henrik Søfareren besluttede derfor at finde søvejen til Asien.

Ved at sejle syd om Afrika kunne han undgå mellemhandlerne og sejle silke, krydderier og Østens andre eftertragtede varer direkte til Portugal.

Henrik sendte omkring 80 ekspeditioner til Afrikas vestkyst. Hvor de søfarende kom frem, byggede de forter og oprettede handelsstationer med guld og slaver som de mest lukrative varer.

Henrik Søfareren døde i 1460, men bestræbelserne på at nå Asien fortsatte. I 1488 rundede den opdagelsesrejsende Bartholomeu­ Diaz som den første europæer Kap det Gode Håb på Afrikas sydspids.

10 år senere gik søfareren Vasco da Gama i land i Calicut, det nuværende Kozhikode på Indiens vestkyst.

Portugiserne var imidlertid langtfra færdige med at opdage verden. I 1500 anløb Pedro Álvares Cabral Brasilien. Portugal, som dengang kun havde en befolkning på omkring 2 mio. mennesker, var blevet et verdensrige.

Karavellen kunne sejle hele seks knob – dobbelt så hurtigt som tidens andre skibe.

© HeritagePics/Imageselect

1. Skib gjorde langfart mulig

Europæiske søfolk måtte i middelalderen holde sig tæt ved kysten.

Datidens skibe var med deres små, fladbundede skrog og enlige firkantede råsejl både skrøbelige og svære at manøvrere. De var derfor uegnede til sejlads på åbent hav.

Havsejlads blev mulig, da portugals skibsbyggere i 1400-tallet søsatte karavellen.

Skibet var let og smidigt, og trekantede latinersejl gjorde skibet i stand til at sejle op mod vinden – en egenskab, der gjorde det ideelt til langfart.

2. Beliggenhed gav forspring

Portugal var i modsætning til Spanien, Italien og Grækenland afskåret fra direkte adgang til Middelhavet og dets handelsruter.

Landet rettede derfor opmærksomheden mod det åbne hav. Sejladsen sikrede Portugal et verdensomspændende handelsnet.

Portugal var i 1500-tallet midtpunkt for et globalt handelsnet.

Shutterstock

Konger og købmænd tjente under de første rejser til Afrikas vestkyst store summer på guld og slaver. Indtjeningen blev blandt andet brugt til yderligere ekspeditioner.

Kong Manuel 1., som regerede mellem 1495 og 1521, blev så rig på den oversøiske handel, at den franske kong Frans 1. med slet skjult misundelse gav ham tilnavnet “le roi épicier” – købmandskongen.

Astrolaben bærer Portugals våbenskjold.

© Warwick.ac.uk

3. Astrolab viste søfolk kursen

Pålideligt navigationsudstyr er en forudsætning for sejlads på det åbne hav, hvor søfolkene ikke kan styre efter kendingsmærker på land.

Portugiserne brugte en astrolab, et instrument, som ved hjælp af en gradskala og en lineal gør det muligt at beregne himmellegemernes højde over horisonten og dermed skibets position.

Arabiske videnskabsfolk udviklede instrumentet, som dengang blev lavet af træ, og bragte det til Den Iberiske Halvø.

Her begyndte instrumentmagere at fremstille redskabet af metal – et materiale, der kunne holde til selv de længste sørejser.

Portugiserne anvendte astrolaber af metal allerede i 1502, viser fund gjort i et skibsvrag ved Oman. Instrumentet er verdens ældste af sin art.

4. Fred gav råd til opdagelsesrejser

Mange af Europas store flådemagter var i 1400-tallet optaget af krig og strid. Tyrkerne sloges mod Østrig og Italien.

England og Frankrig bekæmpede hinanden i 100-årskrigen, og spanierne havde travlt med at generobre deres land fra muslimerne.

I Portugal herskede der derimod fred og ro. De investerede derfor størstedelen af deres kræfter og penge i ekspeditioner til ukendte destinationer.

Portugisernes kort var avancerede; fx viste de jordens fremherskende vindsystemer.

© DEA/G. DAGLI ORTI/Getty Images

5. Henrik Søfareren samlede søfolkenes viden

Søkaptajner, skibsbyggere, instrument- og kortmagere mødtes på Henrik Søfarerens navigationsakademi i Sagres på Portugals sydkyst.

Her udvekslede de erfaringer og studerede matematik, botanik, sprog og andre fag, som kunne hjælpe de opdagelsesrejsende.

Under ekspeditioner samlede søfolkene viden om himmellegemernes bevægelser.

På akademiet samlede de alle oplysningerne, som astronomer herefter brugte til at udarbejde almanakker og tabeller, der gjorde det lettere at finde vej under fremmede himmelstrøg.

Akademiet gav med sine mange studerende og rige erfaringsudveksling Portugal et afgørende forspring i forhold til andre søfarende nationer.

Læs mere om portugisiske opdagelsesrejser

  • Roger Crowley: Conquerors: How Portugal Forged the First Global Empire, Random House, 2015
  • Daniel J. Boorstin: The Discoverers, Vintage, 1985

Læs også:

Log ind

Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!

Nulstil adgangskode

Indtast din email-adresse for at modtage en email med anvisninger til, hvordan du nulstiller din adgangskode.
Ugyldig e-mailadresse

Tjek din email

Vi har sendt en email til med instruktioner om, hvordan du nulstiller din adgangskode. Hvis du ikke modtager emailen, bør du tjekke dit spamfilter.

Angiv ny adgangskode.

Du skal nu angive din nye adgangskode. Adgangskoden skal være på minimum 6 tegn. Når du har oprettet din adgangskode, vil du blive bedt om at logge ind.

Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul