Skotten David Livingstone uddannede sig i 1830’erne til læge for at komme til Kina og blive missionær.
På grund af den første opiumskrig (1839-1842) mellem Storbritannien og Kina endte han i stedet i Afrika.
Her så han med egne øjne de ødelæggende konsekvenser af arabiske slavehandleres hærgen og svor at bekæmpe ondskaben.
Snart indså Livingstone, at opdagelsesrejser kunne hjælpe i kampen mod slaveri.
Til en ven skrev han: “Nilens udspring har kun værdi, fordi den kan give mig større gennemslagskraft”.
I løbet af 1840’erne og 1850’erne viste Livingstone sig at være en elendig missionær, men en fremragende opdagelsesrejsende.
Hans berømmelse steg, for briterne elskede den uopslidelige udforsker og hans motto: “Jeg er rede til at rejse hvor som helst hen, så længe retningen er fremad”.