6 ting du ikke vidste om Bhutans historie
Det er kun 10 år siden, Bhutan blev et demokrati, og det buddhistiske kongerige har en lang historie fyldt med overraskelser.
1. Navnet betyder tordendragens land
Da Bhutan blev selvstændigt i 1600-tallet, fik det af bhutanerne navnet Druk Yul –Tordendragens land.
Navnet stammede fra den herskende buddhistiske sekt, dragefolket, som stadig fungerer som landets religiøse overhoveder.
2. Velstand bliver målt i borgernes glæde
For at mindske påvirkning fra Vesten besluttede Bhutans konge i 1974, at landets velstand ikke skulle måles i BNP, men i ind-byggernes glæde.
Målingen tager bl.a. udgangspunkt i borgernes søvn og adgang til naturen.
3. Alle har den samme fødselsdag
For at gøre det administrative arbejde lettere registrerer Bhutan ikke, hvornår dets borgere er født.
I stedet har alle officielt fødselsdag den første dag i det nye år ifølge den tibetanske kalender (som regel i februar efter vores kalender).
Nogle bhutanere holder dog fast i deres egentlige fødselsdag, og kongens er endda en national helligdag, som fejres med en stor fest.
4. Bhutan er aldrig blevet erobret
På trods af at landet ligger mellem de store magter Indien og Kina, er Bhutan aldrig blevet fuldstændig erobret.
Landets sidste krig var imod Storbritannien 1864-1865, hvor Bhutans tropper med buer og spyd udsatte de velbevæbnede briter et pinligt nederlag.
5. Vestlig indflydelse var bandlyst
Indtil 1960’erne var Bhutan stort set isoleret fra Vesten.
Det betød bl.a., at landet hverken havde elektricitet eller biler. Først i 1999 fjernede staten et forbud imod TV.
6. Penis på væggen holder de onde ånder væk
En af de vigtigste buddhistiske munke er “Den Guddommelige Galning” (1455-1529).
Han gav Bhutans kvinder visdom og besejrede dæmoner med sin penis – kaldet “Tordenkilen af flammende visdom”.
Den dag i dag maler bhutanerne penisser på deres huse for at holde onde ånder væk og styrke fertiliteten.