Earhart var en ivrig pilot. Hun blev kendt som den første kvinde, der fløj solo over Atlanten.

 

© Corbis/AFP/Getty

Amelia Earhart forsvandt under jordomflyvning

Amelia Earhart brød sin tids normer. Hun fløj solo over Atlanterhavet som den første kvindelige pilot nogensinde. Trods storm og defekt måleudstyr nåede hun over, kun få år efter Lindberghs berømte flyvning. Fem år senere forsvandt Earhart under sit forsøg på at flyve Jorden rundt.

5. januar 2012 af Dorthe Chakravarty

Amelia Earhardt trodsede storm og defekt udstyr

“Har du fløjet langt?”, spurgte en irsk bonde den slanke blonde kvinde, der pludselig dukkede op på hans mark iført pilotjakke og flyverhjelm. Bag hende stod et sportsfly. Et rødt Lockheed Vega med guldstriber langs siden.

“Fra Amerika,” lød svaret. Bondemanden var lamslået. Selv om flyvning i 1932 var i hastig vækst, så var kvindelige piloter et sjældent syn. Og en kvinde, der havde fløjet alene hele vejen over Atlanten, var aldrig set før.

Nu stod Amelia Earhart på en mark i Nordirland og havde gjort, hvad ingen troede muligt. Godt og vel 15 timer tidligere var hun lettet fra Newfoundland i det østlige Canada med en sikker forvisning om, at milde vinde ville hjælpe hende sikkert over oceanet.

Earhart blev svært overrasket. Over Atlanten rasede stormen. Flyets højdemåler gik i stykker, og motoren blev overophedet. Endelig havde hun for lidt brændstof til at nå sit fastlagte mål.

Fly var mænds domæne

Forud for Atlanterhavsflyvningen, der gjorde Amelia Earhart verdensberømt, lå års hårdt arbejde for at kunne realisere drømmen om at indtage himlen. En turbulent barndom med en drikfældig far, der i jagten på job flyttede familien rundt i USA, var ellers ikke den mest oplagte baggrund for et liv som pilot.

Flyvningen var i begyndelsen af 1900-tallet en ekstravagant og dumdristig luksus forbeholdt de få, rige og modige. Men absolut ikke en gerning for unge kvinder, som burde gå op i ægteskab, børn og husholdning.

Amelia Earhart trodsede fra barnsben forventningerne til en pige. Langs de lokale jernbanespor fordrev hun tiden med at skyde efter rotterne. Hun klatrede i træer, og hendes yndlingsfag var matematik. Ligesom hun interesserede sig for både elektronik og mekanik.

Flyvning fascinerede Amelia Earhart

Et ophold hos sin studerende søster i Canada blev et vendepunkt i den unge kvindes liv. Året var 1917. Amelia Earhart var 20 år. I Europa rasede 1. verdenskrig. Her deltog både amerikanske og canadiske soldater. Blinde, lamme eller med svære kvæstelser vendte soldaterne tilbage til hjemlandene.

På en spadseretur i Toronto mødte den unge kvinde fire unge amputerede mænd og tog en beslutning: Livet skulle bruges meningsfuldt. Hun blev i Canada og arbejdede som sygehjælper, indtil krigen sluttede i 1918.

Derefter mente hun, at hun burde fortsætte sin karriere i den medicinske verden. Men inden Amelia Earhart drog til USA for at studere medicin, oplevede hun flyvningens magiske verden.

En ven, der var i flyvevåbnet, inviterede hende ud på en luftbase: “Måske var det omgivelserne, tiden eller min alder. Flyvning kom ind under huden på mig. Jeg var fast besluttet på, at jeg en dag ville komme til at flyve en af de djævlemaskiner,” forklarede hun siden.

© Corbis/AFP/Getty

Amelia Earhart ville købe sit eget fly

Tilbage i USA kæmpede Earhart nu hårdt for at komme i luften. Hendes mor beklagede sig over aldrig at se datteren, for Earhart havde travlt. Hun studerede.

Hun underviste og tog vagter på telefoncentralen for at tjene penge til at købe sit eget fly for. Og så trænede Earhart, så hun kunne få flyvercertifikat. Bortset fra medicinstudiet lykkedes alt, hun havde sat sig for.

Gennembruddet kom i form af en telefonopringning i 1928. “Du kender mig ikke,” sagde en stemme i røret, “men mit navn er Railey. Kaptajn Hilton Railey. Er du interesseret i at gøre noget for flyvningen?”

Amelia troede knap sine ører. Men jo, Railey ville have, at Amelia Earhart skulle være den første kvinde, der fløj over Atlanten. Dog hverken alene eller med hånden på styrepinden. Earhart skulle blot med som passager.

I en tid uden elektronisk navigationsudstyr eller teleforbindelse mellem fly og folk på jorden havde ingen tiltro til, at en ung kvinde evnede at føre et fly over Atlanten. Sådanne bedrifter måtte overlades til mænd.

Earharts første Atlanterhavsflyvning begyndte på Newfoundland, hvor amerikanske journalister hurtigt fandt ud af, at en ung kvinde – oven i købet pilotuddannet – var på vej over det farefulde hav.

Historien fik nyhedsjægerne op på tæerne. Selv om Earhart var passiv passager, der senere ydmygt beskrev sin indsats i flyet som “så nyttig som en sæk kartofler”, elskede medierne hende.

Både i hendes hjemland og Europa var begejstringen enorm, selv om den smukke kvinde beskedent prøvede at fremhæve, at hendes mandlige rejsefæller faktisk havde fløjet flyet. Folk var ligeglade.

Amelia Earhart var den første kvinde, der i fly var rejst over Atlanten, og dermed en helt. Passager eller ej. For Earhart selv blev turen i stedet startskuddet til en række flyvninger, hvor hun selv sad med ansvaret.

Amelia Earhart drog afsted i al hemmelighed 

En mild morgen fire år senere, i maj 1932, satte den nu 34-årige pilot sig til rette i sin røde Vegas cockpit. Hendes mand George Putnam gav besked om, at vejrudsigten for Atlanten var god, og ønskede hende god tur.

Med om bord havde Earhart et eksemplar af dagens lokalavis udgivet i Newfoundland. Avisen skulle bruges til at bevise, at hun faktisk kom fra modsatte side af Atlanten.

Planlægningen af Earharts rekordforsøg var foregået i allerstørste hemmelighed. Dels skulle piloten kunne trække sig fra det farefulde projekt, uden at journalisterne fulgte i hælene på fiaskoen. Dels skulle Earhart sørge for for at bevare sin status som kvindelig pilot med speciale i vovemod.

Begyndte rygtet om Amelia Earharts dristige plan om en soloflyvning over Atlanten at svirre, kunne hun samtidig risikere, at en konkurrent ville forsøge at nå i luften før hende.

Enkelte andre kvinder var også ivrige piloter. Først i samme øjeblik flyet var lettet, serverede George Putnam derfor den sensationelle historie for alverdens journalister.

Opmærksomheden var enorm, og spændingen på begge sider af oceanet steg i takt både med, at nyheden nåede vidt omkring – og at rejsen trak ud. Hvornår ville hun lande?

Beregningerne viste, at Earhart vil ankomme til Paris inden for 12-15 timer. Men kom det til at holde stik? Ingen skibe i Atlanten kunne melde, at de havde observeret Earharts lille røde fly. Frygten for hendes skæbne bredte sig.

En voldsom storm satte piloten på prøve

I luften begyndte alt vel for piloten, men efter kun nogle timers flyvning sprang maskinens højdemåler. Et uundværligt instrument, der fortæller, i hvilken højde flyet befinder sig – en altafgørende information i mørke og uvejr.

Da natten faldt på, blev den buldermørk – en storm havde samlet et tæt skydække foran Månen. Amelia Earhart fløj nu direkte ind i uvejret og måtte samtidig forsøge efter sit bedste gæt at holde højden.

Kom hun for højt op, var kulden så voldsom, at den dannede is på flyet, som derfor blev tungere og brugte mere brændstof end beregnet. Fløj hun for lavt, ventede det frådende Atlanterhav på at opsluge flyet.

Midt i mørket stod en stikflamme ud af flyets hede motor. Trods farerne lykkedes det alligevel Earhart at bevare roen. Da morgenlyset på ny gav mulighed for at orientere sig, blev Earhart klar over, at hverken mængden af brændstof eller flyets tilstand tillod hende at flyve helt til Paris. Hun måtte gå ned, så snart hun så land.

Marken nord for byen Derry blev derfor landingsbanen, der skrev sig ind i flyhistorien. For ikke blot havde Amelia Earhart overlevet den farlige tur.

Hun blev også den første kvinde, der nonstop havde tilbagelagt strækningen tværs over Atlanterhavet. Og tilmed taget turen på 14 timer og 56 minutter, hvilket var en time hurtigere end den eksisterende rekord.

På begge sider af Atlanterhavet eksploderede begejstringen. Amelia Earhart blev hyldet af hujende folkemængder og værdige statsledere, først i Europa og siden – da hun med skib var nået hjem – i USA.

Tre år senere lykkedes det Amelia Earhart at blive den første pilot nogen sinde, som fløj solo fra Hawaii til den amerikanske vestkyst.

Amelia Earhart forsvandt over Stillehavet

Amelia Earhart ville være den første kvinde i verden, der fløj Jorden rundt. I stedet forsvandt hun over Stillehavet. Siden har flere­ forsøgt at finde ud, hvad der hændte piloten.

I 1937, fem år efter turen over Atlanten, ville Amelia Earhart flyve Jorden rundt som den første­ kvinde i historien. Hendes fly forsvandt 2. juli 1937 over Stillehavet.

Nogle mener, at flyet løb tør for brændstof. Andre, at flyet foretog­ en skæbnesvanger landing­ på en ø. Og atter andre, at Amelia Earhart og hendes navigatør blev taget til fange af japanere i området.

Her kan du læse en kontroversiel teori fra 2016 om Amelia Earharts forsvinden.

 

Books:
Susan Butler: East to the Dawn: The Life of Amelia
Earhart, Da Capo Press, 1999
Carol Pearse: Amelia Earhart – Makers of America, Facts on File, 1988

Websites:
www.ameliaearhartmuseum.org
www.ameliaearhart.com

Måske er du interesseret i...

Læs også