Sir Francis Galton opdaterede sin rejseguide gennem 17 år, hvor han fik sine erfaringer fra en ekspedition i David Livingstones fodspor gennem Sydvestafrika.

© Corbis/Polfoto & Bridgeman Images

Britisk eventyrer skrev verdens første rejseguide

I 1855 – mere end 100 år før Lonely Planets populære rejsebøger – skrev den britiske eventyrer Francis Galton verdens første håndbog for opdagelsesrejsende.

11. december 2017 af Martin Landin

Francis Galton havde en pragmatisk tilgang til tingene. 

Problemer var blot udfordringer, han endnu ikke havde fundet løsningen på – og udfordringer var der nok af i 1851, hvor Galtons kortlægningsekspedition befandt sig på Sydvestafrikas tørre sletter:

“Vand var dagligt årsag til bekymring. Det kunne sædvanligvis kun tilvejebringes på steder, hvor de indfødte for nylig med held havde gravet efter det. 

Landet er oversvømmet i regntiden, og pytter kan findes mange steder, men de forsvinder hurtigt, delvist på grund af fordampning, men i særdeleshed grundet nedsivning i den sandede jord”, skrev han efter hjemkomsten.

Det var situationer som denne, der gav den britiske opdagelsesrejsende en revolutionerende idé: Alle de praktiske erfaringer, han havde gjort sig under sin to år lange ekspedition, kunne være til nytte for andre eventyrere. 

Han havde egenhændigt og af egen lomme stablet ekspeditionen på benene, og størstedelen af de praktiske spørgsmål, såsom hvor mange okser en ekspedition kræver, hvilke stammefolk der er mest arbejdsomme som bærere osv., var dyrekøbte erfaringer, Galton selv måtte gøre undervejs. 

Han besluttede efter hjemkomsten til Storbritannien i april 1852 at samle sin viden i et opslagsværk.

Galton kunne ikke have valgt et bedre tidspunkt at skrive bogen på. Opdagelsesrejser var et varmt emne, både i landets aviser og som samtaleemne i alle­ lag af samfundet. 

Eventyrere som Richard Burton, Heinrich Barth og David Livingstone kom tilbage fra klodens uudforskede områder med fantastiske historier om eksotiske folkeslag, bjerg-tagende naturlandskaber og dyrearter, ingen­ anede fandtes. 

Galtons bedste rejsetips: Forberedelserne

  •  Har du, hvad der skal til?
    “Hvis du er ved godt helbred, har stor lyst til eventyr, besidder mindst en moderat formue og kan udse dig et bestemt mål, som erfarne rejsende ikke mener er umuligt at nå, så rejs”.

  •  Klædt på til rejsen
    “Vigtigheden af flonel (groft uldstof, red.) inderst mod huden kan næppe overvurderes. På ekspeditioner er ført lister over, hvem som har medbragt flonel, og hvem der ikke har. Fortegnelser over syge og døde inkluderer altid langt flere navne fra sidstnævnte liste”.

  •  Vælg det rette pakdyr
    “For at kunne transportere udstyr tilhørende en ekspedition gennem uvejsomt og ukendt land anslår vi følgende (lasteevne, red.):”
    1. Æsel 30 kg
    2. Lille muldyr 40 kg
    3. Hest 45 kg
    4. Okse 55 kg
    5. Kamel 140 kg
    6. Elefant 225 kg

Første udgave af rejseguiden udkom i 1855.

© Privatfoto

Galton brugte årevis på bogen

Snart indså Galton, at hans ambitioner for bogen overgik hans egne erfaringer.

Han besluttede derfor at inddrage praktiske rejse- og overlevelsestips fra andre, der, ligesom han, havde rejst i “mindre civiliserede dele af verden”.

Til formålet gennemtrawlede Galton møjsommeligt alle de rejsebeskrivelser og atlasser, han kunne få fingrene i.

Galton udnyttede også sine kontakter i Londons Royal Geographic Society, hvor han var medlem af bestyrelsen, til at få interviews med tidens største eventyrere.

Opstod tvivlsspørgsmål undervejs, gjorde han en dyd ud af at efterprøve de forslag, der krævede verifikation.

Som årene gik, indhentede Galton tusindvis­ af overlevelsesteknikker, praktiske­ råd og kulørte anekdoter fra stammefolk, udsendte missionærer, militærfolk og opdagelsesrejsende.

Første udgave af rejseguiden udkom i 1855 under titlen “The Art of Travel: Shifts and Contrivances Available in Wild Countries” – eller på dansk “Kunsten at Rejse: Hjælpemidler og Fiduser Tilgængelige i Vilde Lande”.

Bogen var på 196 sider, men kunne uden problemer ligge i brystlommen på en safariskjorte.

Senere udgaver rummede også gode råd fra eventyrere som Samuel Baker, der i 1864 opdagede Lake Albert, og adskillige eksperter inden for hver deres felt bidrog med opfindsomme metoder til at måle afstande i vildnisset o.l.

Sådan blev Galton ved, indtil femte udgave fra 1872 fyldte 366 sider – men stadig kunne være i en brystlomme.

Galtons bedste rejsetips: På turen

  • Spis, hvad du kan
    “Ådsler er ikke usunde for sultende mænd. Affald af enhver art kan spises, uden at maven afviser det. Tilsyneladende er intet kød og meget få fisk giftige for mennesker, men grøntsager er ofte giftige”.

  • Drik dyrets blod
    “Animalske væsker kan benyttes i nødstilfælde – fx indholdet af et jagtbyttes vom. Det smager af søde urter. Blod kan gøre det ud for fast føde, men det er til ingen nytte som erstatning for vand pga. dets salte kvaliteter”.

  • Tag, hvad du har brug for
    “Ved ankomst til en bosættelse løber de indfødte ofte skræmte væk. Hvis du er sulten eller har alvorligt brug for noget, de måske har, så gå ind i deres hytter, tag hvad du vil have, og efterlad tilstrækkelig betaling. Det er absurd at være overdreven samvittighedsfuld i disse tilfælde”.

  • Sov under åben himmel
    “I tørt og sundt klima er bivuakken uden tvivl teltet overlegent. Mænd, som har for vane at sove under åben himmel, får mere frisk luft og er langt mere besjælet af naturens ånd end de, som tilbringer natten i teltets kvalme indelukke”.

  • Søg op i højderne
    “Forskellige slags feber, diarré og led-smerter er de plager, som oftest rammer rejsende. Luftforandring fra lavlandet til bjerge, så snart lidelsens første voldsomhed er aftaget, fremskynder mirakuløst helbredelsen”.

  • Forkæl ikke dine bærere
    “Undlad vedvarende god kost (til dine bærere, red.). Hellere let faste og lejlighedsvise festmåltider. Husk på, at de vilde ikke udholder vedholdende arbejde, som vi anglo-saksere er opfostret til. Deres natur er tilpasset skift mellem dovenskab og voldsom anstrengelse”.

  • Et minde for eftertiden
    “Det er meget vigtigt, at det, som nedskrives, er forståeligt for en fremmed selv efter lang tid. En rejsende kan dø undervejs, og hans ufærdige værk gå til grunde sammen med ham, eller han kan vende hjem, og årene vil gå, og pludselig sås der tvivl om nogle af hans observationer”. 

Darwin roste bogen

Bogen udkom til positive anmeldelser, ikke mindst på grund af tidens hungren efter alt, der smagte af opdagelsesrejser og eventyr. 

Galtons halvfætter Charles Darwin, der fire år senere selv blev verdensberømt med sin bog “Arternes Oprindelse”, skrev til sin slægtning og roste ham for hans arbejde:

“Min kære Galton. Jeg modtog din venlige gave i går. Jeg håber, din bog vil få et stort salg, men hvad jeg fuldt ud forventer, er, at den vil få et langt salg, og hvis du redder et dusin opdagelsesrejsende fra katastrofer, er jeg sikker på, at du vil føle dig vel belønnet for alle de problemer, bogen må have kostet dig”.

Charles Darwin fik ret med hensyn til det lange salg: 

Bogen var i årtier eventyrernes uundværlige følgesvend, og den genoptrykkes stadig.

Rejseskribenten Galton lancerede eugenikken, hvor han bl.a. forsøgte at finde genetiske fællestræk hos voldsforbrydere.

© Mary Evans/Scanpix

Galton kastede sig over racehygiejne

Charles Darwins bog “Arternes Oprindelse” fra 1859 blev et karrieremæssigt vendepunkt for den berømte rejseskribent Galton. 

Darwin og Galton var halvfætre, og Galton grundlagde på basis af Darwins evolutionsteori eugenikken, også kaldet arve- eller racehygiejne. 

Galton mente, at mennesket kunne forbedres ved målrettet at fremavle ønskelige egenskaber som høj intelligens, råstyrke m.v. 

Eugenikken nød stor tilslutning, indtil nazisterne i årene op til 2. verdenskrig baserede jødeudryddelsen på en ekstrem fortolkning af eugenikken.

Læs mere

Francis Galton: The Art of Travel, John Murray, 1855. Nicholas Wright Gillham: A Life of Sir Francis Galton – from African Exploration to the Birth of Eugenics, Oxford University Press, 2001. Francis Galton: Memories of my Life, Methuen, 1908.

Måske er du interesseret i...

Læs også