Britisk eventyrer skrev verdens første rejseguide
I 1855 – mere end 100 år før Lonely Planets populære rejsebøger – skrev den britiske eventyrer Francis Galton verdens første håndbog for opdagelsesrejsende.

Sir Francis Galton opdaterede sin rejseguide gennem 17 år, hvor han fik sine erfaringer fra en ekspedition i David Livingstones fodspor gennem Sydvestafrika.
Francis Galton havde en pragmatisk tilgang til tingene.
Problemer var blot udfordringer, han endnu ikke havde fundet løsningen på – og udfordringer var der nok af i 1851, hvor Galtons kortlægningsekspedition befandt sig på Sydvestafrikas tørre sletter:
“Vand var dagligt årsag til bekymring. Det kunne sædvanligvis kun tilvejebringes på steder, hvor de indfødte for nylig med held havde gravet efter det.
Landet er oversvømmet i regntiden, og pytter kan findes mange steder, men de forsvinder hurtigt, delvist på grund af fordampning, men i særdeleshed grundet nedsivning i den sandede jord”, skrev han efter hjemkomsten.
Det var situationer som denne, der gav den britiske opdagelsesrejsende en revolutionerende idé: Alle de praktiske erfaringer, han havde gjort sig under sin to år lange ekspedition, kunne være til nytte for andre eventyrere.
Han havde egenhændigt og af egen lomme stablet ekspeditionen på benene, og størstedelen af de praktiske spørgsmål, såsom hvor mange okser en ekspedition kræver, hvilke stammefolk der er mest arbejdsomme som bærere osv., var dyrekøbte erfaringer, Galton selv måtte gøre undervejs.
Han besluttede efter hjemkomsten til Storbritannien i april 1852 at samle sin viden i et opslagsværk.
Galton kunne ikke have valgt et bedre tidspunkt at skrive bogen på. Opdagelsesrejser var et varmt emne, både i landets aviser og som samtaleemne i alle lag af samfundet.
Eventyrere som Richard Burton, Heinrich Barth og David Livingstone kom tilbage fra klodens uudforskede områder med fantastiske historier om eksotiske folkeslag, bjerg-tagende naturlandskaber og dyrearter, ingen anede fandtes.