Florentineren havde ligesom Columbus først forsøgt at forklare Portugals konge, at skibe kunne sejle mod vest for at nå Indien – frem for at drage ud på den lange rejse syd om Afrika.
Skød forbi med 15.600 km
Toscanelli havde sin viden fra en af antikkens store geografer, Strabon (63 f.Kr.-24 e.Kr.), hvis værker blev genopdaget i 1400-tallet. Toscanellis kort rummede også navne på øer, som ingen kendte i antikken, og så fejlberegnede han Asiens størrelse og gjorde kontinentet 8.000 km for langt.
Columbus(https://historienet.dk/udforskning/opdagelsesrejser/christoffer-columbus-den-gaadefulde-opdager) mente derfor, at afstanden fra De Kanariske Øer til Chippangu – Marco Polos navn for Japan – blot var 4.400 km. Toscanellis kort viste et væld af øer undervejs på rejsen, hvor han kunne proviantere.
Den virkelige afstand fra De Kanariske Øer til Japan er knap 20.000 km, så på Toscanellis kort ligger Chippangu der, hvor Mexico befinder sig.
Især øen Antillia på halvvejen til Chippangu ville blive vigtig, mente Columbus. I middelalderen gik der historier om Antillia, som syv biskopper, angiveligt havde taget flugten til, da muslimer erobrede Spanien i 700-tallet.
Da Spanien sendte Columbus ud på opdagelsesrejsen, fandt han aldrig det sagnomspundne Antillia, men derimod De Caribiske Øer. Columbus var overbevist om, at øerne var en del af Indien og kaldte beboerne for indianere.