Metropolitan Museum of Art/Wikimedia Commons

Columbus sejlede efter livsfarligt fantasi-kort

Under sin opdagelsesrejse til Amerika medbragte Christoffer Columbus et søkort, der var så dårligt, at det kunne have kostet ham alt. Fejlene på kortet førte næsten til mytteri.

Columbus fortalte i 1492 sin besætning, at rejsen over Atlanterhavet blot ville tage tre til fire uger. Men overfarten endte med at tage dobbelt så lang tid, og flere gange truede de 90 mand under hans kommando med at begå mytteri og vende om.

Fejlen skyldes i høj grad det søkort, som Columbus medbragte – et kort, som astronomen Paolo Toscanelli fra Firenze havde sendt ham i 1474.

“Den omtalte rejse er ikke alene mulig, den er også sand og vil i sandhed være ærefuld og indbringe umådelige summer”, lovede Toscanelli i sit brev.

Toscanellis søkort vrimlede med fantasi-øer, men manglede det amerikanske kontinent. På kortet her er kontinentet lagt ind under Toscanellis kort (med gråt).

© Bartholomew, J. G./Wikimedia Commons

Florentineren havde ligesom Columbus først forsøgt at forklare Portugals konge, at skibe kunne sejle mod vest for at nå Indien – frem for at drage ud på den lange rejse syd om Afrika.

Skød forbi med 15.600 km

Toscanelli havde sin viden fra en af antikkens store geografer, Strabon (63 f.Kr.-24 e.Kr.), hvis værker blev genopdaget i 1400-tallet. Toscanellis kort rummede også navne på øer, som ingen kendte i antikken, og så fejlberegnede han Asiens størrelse og gjorde kontinentet 8.000 km for langt.

Columbus(https://historienet.dk/udforskning/opdagelsesrejser/christoffer-columbus-den-gaadefulde-opdager) mente derfor, at afstanden fra De Kanariske Øer til Chippangu – Marco Polos navn for Japan – blot var 4.400 km. Toscanellis kort viste et væld af øer undervejs på rejsen, hvor han kunne proviantere.

Den virkelige afstand fra De Kanariske Øer til Japan er knap 20.000 km, så på Toscanellis kort ligger Chippangu der, hvor Mexico befinder sig.

Da Columbus gik i land på Bahamas-øerne i Caribien, sendte han formentlig en venlig tanke til Toscanelli, som trods alt havde givet ham mod på at krydse Atlanterhavet.

© L. Prang & Co., Boston/Wikimedia Commons

Især øen Antillia på halvvejen til Chippangu ville blive vigtig, mente Columbus. I middelalderen gik der historier om Antillia, som syv biskopper, angiveligt havde taget flugten til, da muslimer erobrede Spanien i 700-tallet.

Da Spanien sendte Columbus ud på opdagelsesrejsen, fandt han aldrig det sagnomspundne Antillia, men derimod De Caribiske Øer. Columbus var overbevist om, at øerne var en del af Indien og kaldte beboerne for indianere.