Columbus’ mandskab frygtede afgrunden
Scenen er gengivet i utallige historiebøger. Den udspiller sig angiveligt en augustdag i 1494 ombord på Christoffer Columbus’ skib Santa Maria.
På dækket står Columbus og herser med sit mandskab. De skal sejle videre mod vest, slår den energiske søfarer fast, mens søfolkene mukker.
“Du er godt klar over, at vi sejler ud over Jordens kant og falder ned i intetheden?” anfører den modigste af dem. På denne tid ved europæerne åbenbart ikke bedre, end at Jorden er flad, og at det er livsfarligt at nærme sig kanten.
Christoffer Columbus’ første rejse over det ukendte ocean varede 70 døgn.
Hvordan Columbus overbeviste sit mandskab om at fortsætte sejladsen, fortæller bøgerne ikke. Men søfolkene makkede ret – Santa Maria og de to andre skibe, Niña og Pinta, slap over Atlanterhavet og nåede sikkert frem til de caribiske øer ud for Mellemamerika – et område, Columbus i første omgang mente måtte være Japan.
Hvor historien om de frygtsomme spanske søfolk stammer fra, er uvist, men den kommer ikke fra Columbus selv. Noget tyder på, at beretningen først dukkede op så sent som i 1800-tallet. En kilde til beretningen om søfolkenes frygt mangler fortsat.
For og imod: Munk modsiger Biblen
En helt logisk tanke
Når den uoplyste landbefolkning i middelalderen færdedes i deres små cirkler, virkede verden som et fladt sted.
Biblen siger det
I Det gamle testamente (Esajas 40, 22) omtales Jorden som en flade eller en cirkel. “Det er ham, der troner over jordens flade”, står der i den danske oversættelse. I den engelske King James’ Bible fra 1611 hedder det: “It is he that sitteth upon the circle of the earth”.
Holberg refererede til myten
At opfattelsen var udbredt i 1700-tallet, ses i den dansk-norske forfatter Ludvig Holbergs komedie “Erasmus Montanus”. Her konstaterer en landsbybo, at “Jorden er flak”.
Adam vidste besked
I 1000-tallet drog den tyske munk Adam af Bremen på opdagelsesrejse i Norden. I sin beretning skrev han senere: “Thi på grund af Jordens kugleform må Solen naturligvis (...)”.
Et protestantisk drilleri
Nogle historikere har hæftet sig ved, at omtalen af den flade Jord først dukker op efter reformationen (1517). Det kan betyde, at protestanterne har brugt myten til at vise, hvor formørket en tidsalder katolicismen repræsenterede.
Holberg brugte myten
De enfoldige ord – “Jorden er flak” – i Holbergs komedie “Erasmus Montanus” er kun sjove, hvis hans publikum ved teaterpremieren i 1747 vidste, at Jorden er rund.
KONKLUSION: Myten om den flade Jord er mere udbredt i dag
Allerede oldtidens tænkere havde i 400-tallet f.Kr. regnet sig frem til, at Jorden måtte være rund. Og denne viden gik ikke tabt, da Romerriget brød sammen, og den “mørke middelalder” lagde sig over Europa.
Den engelske munk Beda gav i sit værk “De temporum ratione” fra ca. år 700 udtryk for, at Jorden må være rund.
I lærebogen “Elucidarium” fra 1100-tallet hedder det, at Jorden har kugleform. Bogens forfatter, Honorius af Autun, skrev i en folkelig tone, og “Elucidarium” nåede ud i de fjerneste afkroge af Europa. Bogen var kendt af landsbypræster, som formentlig har citeret fra den i deres prædikener.
Det er faktisk først i vor tid, at myten om den flade Jord har vundet udbredelse. En meningsmåling fra 2018 viser, at hver sjette amerikaner betvivler, at Jorden er rund. Tendensen er stigende.
MYTEKNUSERNES DOM: Jorden har været rund i 2.400 år
