I 1869 drog britiske Henry Morton Stanley ud på en farefuld færd ind i Afrikas ukendte indre. Målet var at finde missionæren David Livingstone, som ingen havde hørt fra i årevis.
Stanleys ekspedition har skrevet sig ind i historiebøgerne som en af historiens mest berømte opdagelsesrejser. Men mere end 4.000 år før Stanley betrådte den afrikanske jord, gennemførte en anden mand flere tilsvarende rejser ind i Afrikas indre.
Manden var Harkhuf – den første opdagelsesrejsende, der er kendt fra skriftlige, historiske kilder.
Harkhufs fire ekspeditioner er kendt fra inskriptionerne på hans gravkammer.
Graven fortæller om historiske rejser
Historikerne kender til Harkhufs bedrifter fra inskriptioner på hans gravkammer nær byen Aswan i Egypten. Inskriptionerne fortæller, at Harkhuf var en embedsmand ved hoffet, som tjente faraoerne Merenre 1. og Pepi 2. i 2200-tallet f.Kr.
Faraoerne udnævnte Harkhuf til guvernør af det sydlige Egypten. Her fik han til opgave at etablere handelsforbindelser til naboriget Nubien, og han skulle samtidig gøde jorden for en potentiel egyptisk invasion af landet. I alt foretog Harkhuf fire ekspeditioner ind i Nubien.
Fra Nubien bragte egypterne eksotiske og fremmedartede varer med hjem til Egypten.
Farao ville se eksotisk pygmæ
Hvor langt mod syd Harkhuf nåede, er uvist, men inskriptionerne angiver bl.a., at hans første rejse varede mindst syv måneder. Formentlig nåede han på den tur så langt sydpå, at han kom ind i det område, der i dag er Sudan.
Fra sine rejser hjembragte Harkhuf eksotiske gaver, som fik egypterne til at måbe. Grav-inskriptionerne indeholder fx et brev fra farao Pepi 2., der er nysgerrig efter at høre om en pygmæ, som er i Harkhufs besiddelse:
“Kom straks nordpå til hoffet. Du skal bringe denne dværg med dig for at fryde og glæde hjertet hos kongen af Øvre og Nedre Egypten, som lever for evigt. Min majestæt længes efter at se denne dværg mere end gaverne fra Sinai og Punt”.
