Portugisisk kaptajn går i krig med Indien

Skibet og elefanten tilhørte den rige arabiske købmand Cogecem Micide, og han er rasende, for portugiserne udgør en trussel mod hans forretning. Tilmed opfører de fremmede sig, som om hele verden tilhører dem. Cogecem ser kun én udvej: Cabral og hans mænd må knuses.

Ud på eftermiddagen marcherer 3.000 sværd- og buebevæbnede soldater under Cogecems ledelse derfor mod portugisernes handelsfort. Behændigt forcerer araberne de tre meter høje palisader, og portugiserne har ingen chance mod overmagten.

På kort tid hugger araberne 50 portugisere ned. Resten formår at flygte ud i byen, og en lille håndfuld har held til at svømme ud til de portugisiske skibe i bugten og berette om angrebet. Da Cabral hører om massakren, bliver han rasende, for Calicuts hersker har lovet at beskytte portugiserne. Den 33-årige søfarer er ikke et sekund i tvivl: Angrebet skal gengældes. Araberne og den indiske hersker skal meget snart få at føle, hvem de har lagt sig ud med.

Portugal vil bryde monopol

Pedro Álvares Cabral vidste godt, at det sandsynligvis ville komme til kamp med de arabiske handelsfolk, når hans flåde nåede Calicut. Araberne havde haft total kontrol over handlen mellem Europa og Asien, siden osmannernes erobring af Konstantinopel i 1453. Men bare 46 år senere stod monopolet til at blive brudt, da den portugisiske søfarer Vasco da Gama i september 1499 vendte hjem med nyheden om, at han havde fundet søvejen til Indien syd om Afrika.

Portugals konge, Manuel 1., øjnede med det samme en mulighed for at få del i den asiatiske krydderihandel. Om formiddagen den 9. marts 1500 stævnede 13 skibe derfor ud fra floden Tagus syd for hovedstaden Lissabon – med kurs mod Indien. Pedro Álvares Cabral stod i spidsen for flåden, der var tungt lastet med sølv og guld, som skulle bruges som betaling for krydderier.

1.500 mand sejler ud

På papiret var Pedro Álvares Cabral et usædvanligt valg til at anføre missionen. Den 33-årige adelsmand havde ingen erfaringer med sørejser, men hans familie var en loyal og stærk støtte til den kongelige familie i Portugal. Desuden var Cabral venner med Vasco da Gama, og han anbefalede kongen at gøre den uerfarne sømand til leder af den nye ekspedition til Indien.

Vasco da Gamas anbefaling havde en årsag, for da han nåede frem til Calicut den 20. maj 1498 og forsøgte at indsmigre sig hos zamorinen, den lokale hersker, kom han ingen vegne med sit forehavende.

Vasco da Gama, der var søn af en ydmyg ridder, følte sig overbevist om, at en adelsmand af Cabrals kaliber bedre ville være i stand til at lave aftaler med zamorinen.

Kong Manuel 1. var enig, men den grønne søfarer fik masser af hjælp. Erfarne portugisiske navigatører og kaptajner stod bag roret på de 12 skibe, som ud over Cabrals eget flagskib udgjorde den samlede flåde. Til at hejse sejlene, skrubbe dækkene og nedkæmpe muslimske fjender var der i alt 1.500 mand – 700 af dem soldater.

Halvdelen af flåden forliser

Ekspeditionen til Calicut tog i alt seks måneder og var den længste i historien på daværende tidspunkt. Det skyldtes ikke mindst, at Cabral valgte at afvige fra Vasco da Gamas rute langs Afrikas vestkyst for at sejle længere vestpå. Den ændrede kurs betød, at flåden den 22. april stødte på et hidtil ukendt land, som Cabral døbte “Terra de Vera Cruz” (Det Sande Kors’ Land) – i dag kendt som Brasilien.

Den 3. maj fortsatte Cabral sin færd mod Indien, og på et tidspunkt i slutningen af maj måned ramte flåden ind i et grusomt uvejr, der sendte halvdelen af skibene til bunds.

Resterne af den portugisiske delegation slap helskindet fra uvejret og ankom til Calicut den 13. september 1500. Byen havde siden 1200-tallet været Indiens centrale handelsstation, hvor både arabiske og kinesiske købmænd købte og eksporterede krydderier fra. Op gennem 1400-tallet satte særligt arabiske købmænd fra Syrien og Egypten sig dog tungt på handlen i “Kydderiernes By”.

Arabere angriber handelsstation

Kystbyen var den måske vigtigste handelsstad i den sydlige del af Asien, og hvis portugiserne kunne lykkes med at bryde arabernes krydderi-monopol, kunne den lille europæiske nation på ca. 1,1 mio. mennesker blive en økonomisk stormagt i Europa. For at markere ankomsten lod Cabral skibenes kanoner affyre.

“Vi kastede anker ud for byen og begyndte at affyre vores artilleri, som inderne betragtede med stor ærefrygt, op i luften, og fik dem til at sige, at ingen ud over Gud havde magt over os”, skrev et unavngivent besætningsmedlem i sin dagbog.

Ganske som Vasco da Gama forudså, havde Cabral held til at indynde sig hos zamorinen i Calicut. Efter et par ugers audienser – hvor han bl.a. forærede herskeren juveler og fine tekstiler – fik Cabral således lov til at etablere en handelsstation i byen.

Byens arabiske købmænd var langtfra tilfredse med kongens beslutning, og da Cabral tilmed beslaglagde den magtfulde købmand Cogecem Micides skib, fik de nok. Den 16. december angreb arabiske soldater den portugisiske handelsstation og dræbte 50 mand.

Cabral ventede forgæves på en undskyldning og en forklaring fra zamorinen, der havde garanteret portugisernes sikkerhed. Efter et døgns tavshed besluttede Cabral sig for at sætte et modangreb ind – ikke blot på de arabiske handelsmænd, men på hele byen.

Calicut bliver terrorbombet

Cabral indledte sin modoffensiv den 17. december med at beordre sine mænd til at borde 10 arabiske handelsskibe, som lå for anker ud for byen. Bevæbnet med musketter og sværd – og med overraskelsesmomentet på deres side – overmandede portugiserne nemt de arabiske besætninger. Snart var muslimerne dræbt, og deres last i portugisiske hænder. Det unanvngivne besætningsmedlem fra Cabrals ekspedition beskrev aktionen:

“Vi nedslagtede mellem 500 og 600 mand og tog 20-30 til fange, som skjulte sig i lastrummene. Vi plyndrede skibene for alt, hvad de havde af værdi. Et af skibene opbevarede tre elefanter, som vi slog ihjel og spiste. Da vi havde tømt skibene for værdi, brændte vi dem”.

Dagen efter sejlede flåden tættere på land og bombarderede byen. De portugisiske skibe var hver især udstyret med fire store kanoner, seks lettere kanoner og 10-12 svingbasser. Bombardementerne var voldsomme og gjorde stor skade på byen ifølge det unavngivne besætningsmedlem:

“Vi udraderede et uendeligt antal personer og gjorde enorm skade på byen. De gengældte angrebet fra kysten, men deres bombardementer var meget svage”.

Undersåt sælger krydderier

Efter bombardementet af Calicut havde Cabral fået hævn – men han havde næsten ingen krydderier i lasten. Han sejlede derfor videre til den indiske havneby Cochin med sin flåde. Cochin hørte under Calicuts styre, men byens hersker, Unni Goda Varma, hadede zamorinen. Han håbede at opnå en højere grad af selvstændighed ved at alliere sig med portugiserne, og han gav dem derfor lov til at handle i byen.

Da Cabral satte sejl hjem mod Portugal den 16. januar 1501, var skibenes lastrum fyldt med peber, kanel og andre værdifulde krydderier. På trods af at halvdelen af skibene var gået tabt under rejsen, blev Cabrals ekspedition set som en stor succes af kong Manuel 1., da fartøjerne lagde til kaj i den portugisiske by Cascais den 23. juni 1501. De hjembragte krydderier gjorde op for de tabte skibe, og Cabral havde vist, at det var muligt for portugiserne at få fat i Asiens dyrebareste handelsvare.

Cabrals angreb på Calicut blev startskuddet til en krig mellem Portugal og den indiske havneby, der kulminerede i 1503, da Vasco da Gama vendte tilbage til byen med 15 krigsskibe og 800 soldater for at hævne angrebet på den nu ødelagte handelsstation. Den portugisiske hær erobrede bl.a. et af zamorinens krigsskibe og myrdede besætningen på over 200 mand. En fredsaftale med herskeren i Calicut kom dog først i stand i 1513, da den portugisiske søfarer Affonso d’Albuquerque fik lov til at bygge et fort i byen.

Af uvisse årsager blev Pedro Álvares Cabral aldrig igen kaptajn for en flåde. De sidste år af sit liv tilbragte han langt væk fra havet i den portugisiske provins Beira Baixa dybt inde på fastlandet.