Da den britiske kommandør, Charles Wager, i juni 1708 på bølgerne over koralrevet ud for colombianske Cartagena fik den spanske galeon, San Jose, i kikkerten, anede han næppe, at han skulle etablere en legende.
Men Wagers ordre til sin eskadrille om at angribe blev startskuddet til jagten på verdens mest sagnomspundne skat af guld - en jagt som nu, 400 år senere, kan have fundet sin afslutning blandt hajer, rokker og koraller.
Sensationelt fund
Colombias præsident, Juan Manuel Santos, tweetede i hvert fald denne weekend, at det usandsynlige vrag af den spanske guld-galeon over dem alle er fundet på godt 200 meter vand omkring 25 km ud for den colombianske kystby Cartagena.
Det flydende fort med sine fire master og 64 kanoner, som i 1708 skulle fragte endnu en enorm luns af Spaniens stjålne sydamerikanske rigdomme hjem til Kong Filip d. 5, er intet mindre end alle skattejægeres Hellige Gral.
Galeonen San Jose eksploderer efter timelang beskydning ud for Cartagena - som visualiseret af maler Samuel Scott (1702-1772).
"Fantastisk nyt! Vi har fundet galeonen San Jose", skrev præsidenten på Twitter og sendte på et øjeblik rystelser gennem både historikere og skattejægere verden over.
Dels har teorien været, at San Jose med sin besætning på 600 eksploderede som en konsekvens af kanonbeskydning fra kommandør Wagers flåde, og dels bar San Jose på den største skat, der nogensinde er forsvundet til havs.
Nu starter krigen om vrag og guld
Omregnet til nutidsbeløb indeholder San Jose guld og smaragder for mellem 7 og 10 milliarder danske kroner, og nu går jagten på ejerskab af den vanvittige skat ind. For lige som i 1700-tallet er der mange, som vil have fingrene i det spanske guld nu.
Da San Jose endnu gjorde de caribiske vande usikre, var det sørøvere og fribyttere, som i piraternes guldalder fra 1500-1830 gerne ofrede livet for en håndfuld guld eller smaragder, og i dag er det så den colombianske regering og særligt det amerikanske bjærgningselskab Sea Search Armada (SSA), der slås.
Den colombianske regering har udråbt San Jose og skatten på bunden af det krystalklare hav til colombiansk ejendom, mens SSA, som allerede i 1981 hævdede at have lokaliseret galeonen, nu kræver milliarder i erstatning af colombianerne.
Kort over Det Caribiske Hav anno 1709. Pilen markerer Cartagena.
FN har ind til videre erklæret vraget for en del af FNs Undervands-kulturarven og tildelt Colombia ret til værdierne på havets bund. Amerikanerne anfægter beslutningen og ventes at gå i retten snarest.
Vrag på vrag venter derude
De colombianske myndigheder går forståeligt nok stille med dørene omkring placeringen af vraget af San Jose, men flere end 1000 galeoner og andre handelsskibe menes sænket eller forlist ud for Colombias kyst gennem kolonitidens og piraternes caribiske guldalder, og kun en brøkdel er endnu fundet.
Så har du alligevel dykkerudstyret og en undervandsrobot liggende på loftet, er der stadig masser af muligheder for at forfølge drømmen.