I næsten et halvt århundrede har et amerikansk museum fremvist en stor kobber-kuppel fra 1600-tallet som en gigantisk suppegryde.
Men nu argumenterer forskere og en af dykkerne, der var med til at hente kuplen op, at det snarere er resterne af en af verdens første dykkerklokker - og den ældste, der indtil nu er fundet.
"Jeg har set en del gamle træskibe, og gryderne på dem så slet ikke sådan ud", fortæller Jim Sinclair, en maritim arkæolog, der i 1980 var med til at fiske det mystiske stykke kobber op af havet ved Floridas kyst.
Mystik kuppel måtte være stor suppegryde
Kuplen måler 147 cm i diameter og blev fundet tæt ved vraget fra den spanske skatte-galion Santa Margarita, der i 1622 sank omkring 65 km vest for øen Key West i farvandet mellem Cuba og den amerikanske delstat Florida.
Arkæologerne, der hev den i land, gik ud fra, at kobber-objektet måtte stamme fra Margarita, og troede derfor, det var bunden af kabyssens forvoksede suppegryde.
Siden 1980 har den været udstillet på Mel Fisher Museet i Florida.
Men efter at have kigget nærmere på den mystiske suppegryde, argumenterer Jim Sinclair og Sean Kingsley, der er maritim arkæolog og redaktør af magasinet Wreckwatch, nu for, at kobber-kuplen i virkeligheden var toppen på en af de første dykkerklokker.
Gryde viser ingen spor efter opvarmning
De to arkæologer påpeger bl.a., at gryden med sin diameter på næsten 1,5 m har været upraktisk at lave mad med. Den har simpelthen taget for lang tid at varme op, ligesom den ifølge Sinclair ikke ligner gryder fra andre skibe i 1600-tallet.
Kobber-kuplen er bl.a. forsynet med en kraftig kant, der er naglet sammen med kobber-nitter. Det er ifølge forskerne atypisk for en suppegryde, men typisk for 1600-tallets tidlige dykkerklokker.
Måske mere sigende har kemiske analyser af kobber-objektet heller ikke vist nogle spor på, at den såkaldte gryde har været varmet op.
Til gengæld er kuplen lavet af to stærke kobber-plader, der er forsynet med en kraftig kant, naglet fast med kobber-nitter.
Konstruktionen er ifølge de to arkæologer atypisk for en gryde - men minder meget om samtidens beskrivelser af dykkerklokker, som bl.a. blev brugt til skattejagt ved skibsvrag.
Kobber-kuplen blev også fundet blandt flere jern-barrer, som muligvis har tynget dykkerklokken til bunds.
Ældste eksemplar stammer måske fra spansk skattejæger
Der findes ingen historiske optegnelser over, at en dykkerklokke har været i brug ved Santa Margarita, men ifølge Sinclair og Kingsley matcher kobber-kuplen Francisco Nuñez Meliáns beskrivelser af en dykkerklokke, som han fik støbt i 1625.
Melián var en spansk skattejæger, der på det tidspunkt boede på Cuba.
Han beskriver ifølge Sinclair og Kingsley en dykkerklokke, der var stor nok til at rumme tre mand i den vandtætte klokke, der blev forsynet med ilt gennem en slange ved overfladen.
Arkæologerne mener, at dykkerklokken kan være baseret på den spanske opfinder Jeónimo de Ayanz's design (venstre). Tyske Franz Kessler udtænkte i 1606 en anden tidlig udgave af undervandsfartøjet (højre).
Selvom dykkerklokken er det ældste eksemplar, der endnu er fisket op, findes der beskrivelser af endnu ældre modeller.
Guglielmo de Lorena og Francesco de Marchis anvendte i 1535 verdens første dykkerklokke, da de undersøgte et romersk skibsvrag i Nemi-søen ved Rom. Men deres frembringelse er ikke bevaret for eftertiden.