Guldskat til milliarder hæves fra havets bund

Colombia, Spanien og sydamerikanske indianere kæmper indædt om retten til en gigantisk guldskat. Nu vil colombianerne i gang med at hente kostbarhederne op fra havbunden.

Colombia, Spanien og sydamerikanske indianere kæmper indædt om retten til en gigantisk guldskat. Nu vil colombianerne i gang med at hente kostbarhederne op fra havbunden.

Samuel Scott

Da briterne i 1708 sænkede den spanske galeon San José, havde de næppe forestillet sig, at der mere end 300 år senere skulle udspille sig et større drama om vraget.

San José blev lokaliseret i 2015, og skibet ligger i dag 25 km fra Colombias kyst – det samme gør den last af 200 tons guld, sølv og ædelsten, der var på vej til Spanien.

Skatten blev for syv år siden anslået til at være over otte milliarder kroner værd, men Colombia mener i dag, at galeonen rummer værdier for op mod 114 milliarder nutidskroner.

Den tidligere spanske koloni gør i øjeblikket klar til at bjærge den enorme skat. Private bjærgningsfirmaer kan nu søge Colombia om tilladelse til at afsøge havbunden ud for havnebyen Cartagena.

Men colombianerne møder kraftig modstand fra flere sider – ikke mindst Spanien har gjort indsigelser. San José var en del af spaniernes såkaldte guldflåde, og skatten tilhører derfor Spanien, mener den tidligere kolonimagt.

Fundet af nogle af San Josés 64 kanoner ledte i 2015 skattejægere på sporet af vraget.

© Credit: Woods Hole Oceanographic Institution

Indianske slaver hentede sølvet op

Mens Colombia fysisk har skibet i sin besiddelse, og Spanien har international lov i ryggen, mener repræsentanter for qhara qhara-indianerne i Bolivia, at de har den moralske ret til størstedelen af skatten.

Det var nemlig deres forfædre, der i sin tid blev tvunget til at arbejde under slavelignende forhold i de dødsensfarlige spanske miner, hvor skatten blev udgravet.

Hvem der ender med at få skatten, er endnu uvist, men Colombia har meddelt, at de planlægger at bygge et stort museum, hvor den skal udstilles.