Panagyurishte, guldskat, Thrakien, Bulgarien

Top-10: Amatører på skattejagt

Drømmen om den store guldskat har til alle tider drevet mennesker på jagt efter rigdom og lykke. For de fleste bliver det ved fantasien, men nogle få har heldet med sig.

Drømmen om den store guldskat har til alle tider drevet mennesker på jagt efter rigdom og lykke. For de fleste bliver det ved fantasien, men nogle få har heldet med sig.

Album/Ritzau Scanpix

Glimtende guldringe, juvelbesatte kongekroner og skinnende mønter i bunkevis. Guld forgår i modsætning til de fleste andre materialer ikke og er derfor en vigtig kilde til forskernes viden om fortiden og dens mennesker.

Arkæologer har da også gennem tiden indsamlet store mængder af det skinnende og langtidsholdbare metal. Men langtfra kun professionelle har bidraget.

En lang række af historiens mest betydningsfulde og spektakulære guldfund er gjort af ganske almindelige mennesker, som mere eller mindre tilfældigt er snublet over fundene – nogle af dem helt bogstaveligt.

Uden deres skarpe øjne og ærlighed ville skattene være forsvundet for altid.

1. Norge

Hoen, skat, Norge, guld
© Imageselect

Grøftegraver fandt vild vikingeskat

Grøftegravning er hårdt arbejde. Men det hårde slid lønnede sig for den fattige husmand Halvor Torstensen, som i sommeren 1834 drænede marker ved gården Nedre Hoen i Øvre Eiker i det sydøstlige Norge. Under gravearbejdet ramte Halvors træspade nemlig Norges største vikingeskat.

Nede i den våde muld lå en halsring, flere armringe, guldmønter, fingerringe, spænder og andre smykker – tilsammen 2,5 kg og stort set alt i det pureste guld.

Blandt genstandene var bl.a. en trekløverformet broche, som regnes for et af de fineste eksempler på frankisk guldsmedekunst. Skatten blev ifølge arkæologerne gravet ned mellem år 875 og 900. Om guldet var handelsvarer, plyndringsgods eller et offer til guderne, er uklart.

Sikkert er det dog, at fundet bragte finderen held. Selvom ejeren af marken fik findelønnen, delte han den med Halvor Torstensen. Beløbet svarede til 49 årslønninger for en typisk husmand og gjorde det muligt for Halvor Torstensen at købe sin helt egen gård.

2. Danmark

Guldhorn, Danmark, Gallehus
© Christian Ringbæk/Ritzau Scanpix

Kniplerske faldt over horn lavet af tre kilo guld

Den 20. juli 1639 snublede en ung kniplerske, Kirsten Svendsdatter, over danmarkshistoriens mest spektakulære guldfund. På en mark ved Gallehus i Sydjylland bankede hun foden imod noget hårdt.

Da hun skrabede i jorden, kom et 3,2 kg tungt guldhorn til syne. Pigen gav fundet til den lokale herremand, som sendte det til kongen.

Guldhorn, danmark, Kirsten Svendsdatter

Kniplersken Kirsten Svendsdatter fandt det første guldhorn på en mark i 1639. Kongen gav hende et skørt i findeløn.

© Niels Simonsen, 1859, Statens Museum for Kunst, open.smk.dk, public domain

Næsten 100 år senere, i 1734, fandt gårdskarlen Erik Lassen et endnu tungere horn på den samme mark. De to horn blev opbevaret i Kunstkammeret på Christiansborg Slot, indtil de i maj 1802 blev stjålet og smeltet om af en guldsmed i pengenød.

Videnskabsmanden Ole Worm havde til alt held i 1734 udført detaljerede tegninger af fundet. Ud fra tegningerne var det muligt at udarbejde rekonstruktioner.

Ifølge eksperterne blev hornene smedet i 400-tallet og er sandsynligvis blevet brugt under religiøse ceremonier. Studiet af fundene ændrede opfattelsen af Danmarks tidlige jernalder, som hidtil var blevet anset for fattig og primitiv.

3. Tyskland

Eberswalde, guld, skat, Tyskland
© Andreas Praefcke

Arbejdere fandt bronzealderskat én meter under jorden

Da arbejdere i 1913 gravede fundamentet ud til en fabriksbygning i den tyske by Eberswalde nordøst for Berlin, stødte de på noget mystisk. Ca. en meter under jorden gemte sig en stor lerbeholder med et låg. Forsigtigt lindede arbejderne på låget – og fik et chok.

I lerbeholderen gemte sig en enestående skat – hele 73 skåle, armringe og andre smykker af rent guld. Skatten, der er den største nogensinde fundet i Tyskland, har en samlet vægt på 2,59 kg og stammer ifølge eksperter fra 800-tallet f.Kr. Muligvis er genstandene blevet brugt i religiøse sammenhænge i bronzealderen.

Arbejderne, der fandt de enestående værdier, fik efterfølgende 10.000 tyske guldmark i findeløn – svarende til omkring seks gange årslønnen for en faglært arbejder.

Eberswalde-guldet blev efterfølgende opbevaret i Berlins forhistoriske museum, men forsvandt sporløst efter 2. verdenskrig. I 2004 fandt en journalist skatten i et hemmeligt rum i Moskvas Pushkin Museum. Der ligger den fortsat.

4. Sverige

Timboholm, guld, skat, Sverige
© Historiska museet

Sveriges største guldskat gjorde arbejdsmænd rige

I november 1904 var arbejdsmændene Carl Wernlund, Per Rythén og C.H. Lantz i gang med at planere en grushøj på marken ved Timboholm i Västergötland i Sverige. Men arbejdet standsede brat, da Wernlund fik øje på en glimtende genstand. Det viste sig at være en kæde af guldringe.

Da arkæologer kort efter undersøgte stedet, dukkede 26 guldringe og to guldbarrer med en samlet vægt på hele 7,4 kg op. Omfanget gjorde Timboholmfundet til Sveriges største bevarede guldskat.

Ifølge eksperter tyder guldets renhed på, at det oprindeligt var romerske guldmønter – solidi – som blev smeltet om engang i 400-tallet. De 7,4 kg guld har krævet mindst 1.500 solidi, nok til at aflønne 300 romerske soldater i et år.

Mønterne nåede formentlig Sverige som gaver mellem stormænd eller som plyndringsbytte. For besværet fik de tre findere af skatten til deling 20.000 svenske kroner – ca. én mio. i nutidige svenske kroner.

5. Bulgarien

Panagyurishte, guld, skat, Bulgarien
© Maurice Savage/Imageselect

Brødre fandt thrakerkongens skat

Brødrene Pavel, Petko og Michail Deikov var i december 1949 i gang med at grave ler til teglværket i den bulgarske by Panagyurishte, da de gjorde et af Europas mest imponerende guldfund.

Nede i leret lå syv rigt dekorerede drikkebægre, en skål og en amfora – alle i rent guld og med en samlet vægt på 6,1 kg. Brødrene troede først, at der var tale om messing, men de blev klogere, da den lokale museumsleder nåede frem.

Ifølge eksperter tilhørte sættet muligvis kong Seuthes 3. af Thrakien, som i oldtiden omfattede dele af nutidens Bulgarien. Seuthes levede i 300-tallet f.Kr. og var en af rigets sidste konger, inden det blev underlagt Makedonien.

Hvordan skatten endte i Panagyurishte, er uvist, men fundet gjorde de tre brødre berømte.

6. England

Sutton Hoo, England, skat, angelsaksisk
© Shutterstock

Guldfund ændrede Englands historie

Mørk, trist og fattig. Sådan karakteriserede britiske historikere længe England i den tidlige middelalder. Opfattelsen ændrede sig, da amatørarkæologen Basil Brown i 1939 satte sin graveske i jorden ved Sutton Hoo i Suffolk i Sydøstengland.

Browns undersøgelse afslørede en grav fyldt med ufattelige rigdomme. Blandt skattene, der stammer fra 600-tallet, var en hjelm med forgyldninger, skulderornamenter i guld og ædelsten samt et bæltespænde fremstillet af mere end 400 g guld.

Spændet er dekoreret med 13 sammenflettede slanger, et populært motiv i tidens germanske kunst.

Forskerne mener, at graven tilhørte Raedwald, konge af det angelsaksiske kongedømme East Anglia. Fundet gjorde op med idéen om Englands tidlige middelalder som en mørk tid uden kunst og kultur.

7. Polen

Krone, Polen, skat, Środa Śląska
© Forum Polska Agencja Fotografów

Uvurderlig kongeskat lå nedgravet i polsk by

Karl 4. af Luxembourg herskede som 31-årig over Tyskland og Bøhmen, men de fine titler var langtfra nok. Den ambitiøse Karl ville være kejser af Det Hellige Tysk-Romerske Rige, hvilket indebar herredømmet over det meste af Europa.

For at nå sit mål skulle Karl bruge penge – mange penge. Kongen optog derfor store lån fra jøder og pantsatte tilsyneladende også hustruens krone. Planen lykkedes. I april 1355 lod Karl sig krone til romersk kejser.

Men de pantsatte værdier var sporløst forsvundet. De dukkede først op igen i 1988, da nedrivningsarbejdere stødte på en nedgravet skat af guld og sølv i den polske by Środa Śląska.

Byen hørte i 1300-tallet under Bøhmen, og historikere mener, at skatten blev gravet ned af jødiske pantelånere under jødeforfølgelser, der blev udløst af pestepidemien i 1347.

Blandt de genfundne genstande er en krone, som tilhørte Karls 4.s første hustru. Środa Śląska-skatten vurderes at være op imod 100 mio. dollars værd.

8. Holland

Solidus, romersk, Lienden, skat, Holland
© VU & Shutterstock

Frugtplantage gemte mønter fra Romerrigets skæbneår

I 2016 bippede metaldetektoren kraftigt, da en hollandsk amatørarkæolog, Mark Volleberg, afsøgte jorden i en frugtplantage. Volleberg tog sin skovl frem, og snart efter havde han fundet 23 romerske solidus-mønter af guld.

Da fundet blev rapporteret, meldte to andre metaldetektor-entusiaster, at de også havde fundet solidus-mønter i området. En optælling viste, at forskellige folk i samme område havde fundet 42 mønter, som tilsammen var det største solidus-fund i Holland.

Undersøgelserne viste, at de yngste af guldmønterne stammer fra tiden omkring den vestromerske kejser Julius Majorianus, som døde i år 461 e.Kr. – blot 15 år før Det Vestromerske Riges fald.

Ifølge eksperterne kan mønterne være blevet brugt til at betale frankiske krigere for at hjælpe de romerske generaler i deres desperate kamp mod de andre krigerstammer, som på den tid væltede ind over rigets grænser.

9. Israel

Caesarea, Israel, dinar, guld
© Ariel Schalit/AP/Ritzau Scanpix

Gyldne dinarer gav ny viden om oldtidsby

Et stykke papir fra en chokolademønt. Det var fritidsdykkeren Zvika Fayers første indskydelse, da han under en dykkertur i 2015 så noget glimte på havbunden ud for oldtidshavnebyen Caesarea i nutidens Israel. Da Fayer samlede genstanden op, stod det klart, at han tog fejl.

Den skinnende genstand viste sig at være en guldmønt – en dinar – fra 1000-tallet, slået af det muslimske Fatimide-dynasti. I de følgende dage fandt israelske arkæologer med Fayers hjælp flere end 2.000 lignende mønter.

Fundet overraskede forskerne. Caesarea overtog under romerne Jerusalems rolle som områdets førende by. Men forskerne antog, at byen forfaldt, efter at den i 640 e.Kr. blev erobret af muslimerne.

Fayers guldmønter, der dengang ville have kunnet betale 2.000 soldaters løn i en måned, er sandsynligvis faldet over bord fra et handelsskib og viser, at Caesarea i 1000-tallet fortsat var en travl og vigtig havneby.

10. USA

Guldflaade, Spanien, Florida
© Bob Gomel/Shutterstock/Ritzau Scanpix & Shutterstock

Stædig amerikaner opsporede spaniernes guldflåde

Den 31. juli 1715 sank 11 spanske skibe i en storm ud for Floridas østkyst. Med sig i dybet tog fartøjerne 1.500 søfolk samt enorme mængder af guld, sølv og andre rigdomme fra Spaniens oversøiske besiddelser.

En spansk redningsekspedition bjærgede kort efter forliset værdier fra de af vragene, som lå på lavt vand. Men størstedelen af skattene forblev på havets bund.

Her lå de stadig, da entreprenøren Kip Wagner i slutningen af 1950’erne fandt en halvt forvitret spansk sølvmønt på stranden ud for hjemmet i Wabasso i Florida. I den følgende tid fandt han flere mønter.

Wagner kendte historien om forliset i 1715 og besluttede at forfølge sporet. I et lejet sportsfly og udstyret med et gammelt søkort fundet i USA’s nationalarkiv afsøgte Wagner kysten.

Heldet var med ham. I den følgende tid bjærgede Wagner adskillige guldgenstande, heraf 10.000 spanske mønter, det største enkeltfund af sin art. Vragområdet er endnu ikke fuldt afdækket, og skattejægere finder stadig guld på det lave vand.