Amelia Earhart er klar i sin Lockheed Model 10-E Electra. Foran hende ligger 47.000 kilometers flyvetur Jorden rundt.

Historie Årbog 2018: Amelia Earhart forsvandt sporløst i Stillehavet

1937: Alles øjne hvilede på Amelia Earhart, mens hun forsøgte at flyve Jorden rundt. Piloten havde tidligere slået rekord efter rekord og fløjet alene over Atlanten som den første kvinde i verden. Men jordomflyvningen var Earharts hidtil største udfordring – og pludselig hørte ingen fra hende.

11. oktober 2018

Klokken 10 om formiddagen fredag 2. juli 1937 kravler Amelia Earhart op i sit fly af typen Lockheed Model 10 Electra og gør klar til at lette fra byen Lae på Ny Guinea. 

Foran piloten ligger en 4.000 kilometer lang tur til øen Howland Island midt i Stillehavet. Etapen hen over vandmasserne er en af strækningerne i Earharts forsøg på at blive den første kvindelige pilot, der flyver Jorden rundt.

En måned er allerede gået, siden Earhart og hendes navigatør, Frederick Noonan, indledte jordomflyvningen. 35.000 af turens i alt knap 47.000 kilometer ligger allerede bag parret, og den opslidende rejse er begyndt at sætte spor. 

Earharts drengede smil, der har gjort hende til USA’s darling, er stadig synligt, men øjnene bag de runde flyvebriller udtrykker udmattelse. I sin sidste artikel for Herald Tribune, som Earhart skriver for under flyrejsen, noterer hun:

“Nu venter blot dette enorme hav. Jeg bliver først glad igen, når farerne ved denne flyvetur er lagt bag os”.

Før flyet kan krydse Stillehavet, skal Amelia Earhart og Noonan slippe helskindet fra byen Lae. Den ujævne og knap 1.000 meter lange startbane ender i et brat fald på otte meter, og Amelia Earhart når kun lige akkurat at få luft under vingerne inden skrænten. 

Øjenvidner beskriver senere deres takeoff som “hårrejsende”, og Electraen er angiveligt så tæt på havoverfladen, at propellerne får vandet til at sprøjte op i luften.

Med Lae sikkert bag dem sætter Amelia Earhart og Frederick Noonan kurs mod Howland Island. Electraen er fyldt med 4.000 liter brændstof – nok til 21 timers flyvning.

20 timer efter takeoff fra Lae er Amelia Earharts drøm om at blive den første kvindelige pilot, der flyver Jorden rundt, forvandlet til et mareridt. 

Electraen er ude af kurs, og flyets dårlige radio-forbindelse gør kun Earhart sporadisk i stand til at kontakte den amerikanske kystvagtskutter Itasca, der venter ved Howland Island. 

Klokken 19.28 modtager kutterens radiochef, Leo G. Bellarts, en besked fra Amelia Earhart. Stemmen er svag, men desperationen er klar og tydelig: “Itasca, vi må være nær jer, men vi kan ikke se jer. 

Vi er ved at løbe tør for brændstof og har været ude af stand til at kontakte jer via radioen. Vi flyver i 1.000 fods højde”, siger Earhart. Tre kvarter senere vender piloten tilbage med en oplysning om kompas-retning. Det er sidste gang, nogen hører fra hende.

>>DNA-spor fælder berygtet dræber - få hele historien i Historie Årbog 2018

Briterne modtog Amelia Earhart som en kongelig i 1932. Allerede nogle år før havde et nyhedsbureau døbt hende “Luftens dronning”.

“Djævlemaskine” lokkede

Da Amelia Earhart voksede op i den lille amerikanske flække Atchison i Kansas, var et liv og en karriere som kvindelig pilot urealistisk. Flyvning var en ekstravagant og dumdristig luksus forbeholdt ganske få rige og modige amerikanere – og cockpittet var bestemt ikke et sted for unge kvinder.

Desuden interesserede Amelia Earhart sig slet ikke for det nye transportmiddel. Da hun første gang så en flyvemaskine under et besøg på et marked i Iowa – blot fire år efter at brødrene Wright i 1903 havde fået verdens første fly på vingerne – var hun ikke imponeret.

“Flyet var lavet af træ og blev holdt sammen af rustne kabler. Jeg var meget mere interesseret i en absurd hat lavet af en stråkurv, som jeg købte for 15 cents”, erindrede hun senere.

Først da en ven fra flyvevåbnet inviterede den 23-årige Earhart ud til en nyåbnet luftbase på Long Beach i 1920, blev kærligheden til flyvemaskiner vakt:

“Måske var det omgivelserne, tiden eller min alder. Flyvning kom ind under huden på mig. Jeg var fast besluttet på, at jeg en dag ville flyve en af de djævlemaskiner”, forklarede hun senere.

Blot to måneder senere tog Earhart sine første flyvelektioner, og efter to år i luften fik hun flycertifikat – som den blot 16. kvinde i verden. Amelia Earhart blev et ikon for alle kvinder, som ønskede at skabe karriere og frigøre sig fra traditionelle kønsrollemønstre.

“Den kvinde, som kan skabe et job for sig selv, er også den kvinde, som kan opnå rigdom og berømmelse”, sagde flyidolet, der snart selv levede op til ordene.

Som den første i verden havde piloten Charles Lindbergh i 1927 fløjet alene over Atlanten fra USA til Europa. Og Amelia Earhart var opsat på at vise, at en kvinde kunne præstere samme bedrift.

Derfor fløj Amelia Earhart næsten jorden rundt, og hun nåede at tilbagelægge 39.000 af turens i alt 47.000 kilometer. Klik dig gennem kortet og følg flyveridolets vilde tur

Krydsede atlanten trods uvejr

En mild forårsmorgen i maj 1932 satte den 34-årige pilot sig til rette i cockpittet i et Lockheed Vega-fly og lettede fra Newfoundland i det østlige Canada. Hvis alt gik efter planen, ville hun lande i Paris 12-15 timer senere. Vovehalsen kom imidlertid ikke helt så langt.

Uvejr og problemer med flyets højdemåler tvang hende til at lande på en mark nord for byen Derry i Nordirland. Men Amelia Earhart havde nået Europa og blev dermed den første kvindelige pilot, der krydsede Atlanten alene.

Begejstringen over amerikanerens enestående bedrift eksploderede på begge sider af Atlanten. Jublende folkemængder, politikere og berømtheder fra England og USA hyldede ivrigt piloten.

Men selvom præstationen med ét gjorde Amelia Earhart verdensberømt, havde hun ikke tænkt sig at hvile på laurbærrene. Fem år efter atlantflyvningen kastede heltinden sig over sin hidtil største udfordring – at flyve Jorden rundt. Den bedrift havde ingen kvinde i verden tidligere præsteret.

Amelia Earhart skulle imidlertid ikke flyve den knap 47.000 kilometer lange strækning alene. Med ombord på flyet Lockheed Model 10 Electra var navigatøren Frederick Noonan.

Efter et uheld på Hawaii måtte første forsøg opgives, og flyet repareres. Men i slutningen af maj var flyet klar til start.

>>Verdens ældste flaskepost fundet på australsk strand - få hele historien i Historie Årbog 2018

Fly var tæt på at styrte ned

Indledningsvis forløb ekspeditionen uden store problemer. Den første uge tilbragte Amelia Earhart over 40 timer i cockpittet og tilbagelagde mere end 6.000 kilometer. 

Hun stoppede i fire byer på Sydamerikas østkyst, inden flyet 7. juni fortsatte fra Brasilien over Atlanten til det afrikanske land Senegal. 

Det efterfølgende stræk tværs over Afrika forløb også glat, og da Amelia Earhart forlod det store kontinent, formåede hun at slå endnu en rekord. 

15. juni fløj piloten knap 3.000 kilometer fra byen Assab til Karachi i det daværende Indien – ingen havde tidligere krydset Det Røde Hav i ét stræk med fly.

Men da Amelia Earhart skulle lette fra den indiske by Calcutta, opstod turens første rigtige problemer. Monsunregnen hamrede mod vingerne med ubønhørlig kraft og skrællede flere steder malingen af. Startbanen var desuden så mudret, at flyet havde svært ved at lette. 

Først da Earhart og Noonan nåede enden af banen, hvor junglen startede, fik maskinen luft under vingerne og nåede lige akkurat at undgå sammenstød med trætoppene.

Earharts fly forulykkede på Hawaii i marts 1937, og jordomflyvningen blev udskudt til slutningen af maj.

Heltinde drømte om at dø i luften

De næste 10 dage krydsede Electraen Burma, Thailand, Indonesien og Nordaustralien, inden flyet landede i byen Lae på verdens næststørste ø, Ny Guinea. 

Siden takeoff i USA havde Amelia Earhart og Frederick Noonan tilbragt knap 150 timer i cockpittet og fløjet 35.000 kilometer. Parret sov kun, når de havde fast grund under fødderne i forskellige byer på ruten, og ikke sjældent blev nætterne tilbragt i flyhangarer på destinationerne.

Amelia Earhart stod ifølge sin logbog altid op mellem klokken tre og fire om morgenen – hvis hun overhovedet fik sovet i den tropiske hede. 

Piloten spiste meget lidt og led konstant af hovedpine og kvalme på grund af brændstofdampe fra flyets motor – en tilstand, der kunne vanskeliggøre ekspeditionens næste strækning på 4.000 kilometer, hvor Earhart skulle ramme den lille ø Howland Island midt på åbent hav.

Den første tredjedel af strækningen fra Ny Guinea til Howland Island forløb planmæssigt. Hver time rapporterede Earhart flyets position til Harry Balfour, der var radiooperatør i Lae. 

Klokken 7.20 om morgenen 2. juli passerede flyet Nukumanu Island 1.360 kilometer fra Lae. Men derefter blev der længere mellem beskederne. 

Da Earhart havde fløjet i lidt over 19 timer i træk, kontaktede hun den amerikanske kystvagtskutter Itasca, der afventede Electraens ankomst ved Howland Island. Ombord på kutteren var radiochef Leo G. Bellarts. 

Han hørte med bekymring Earhart fortælle, at flyet var tæt på at løbe tør for brændstof. Tre kvarter senere – klokken 20.14 – knitrede den kvindelige pilots stemme gennem radioen for sidste gang:

“Vi er på linjen 157-337. Vi vil gentage denne besked. Vi flyver nord og syd”. Tallene menes at referere til en kompasretning, som Noonan havde målt ved hjælp af solen. 

Positionen placerede flyet på en linje mellem Howland Island og den øde ø Nikumaroro 560 kilometer længere mod syd. 

Det var på Nikumaroro, at en gruppe briter fandt de knoglerester, som ifølge ny forskning med stor sandsynlighed tilhører Amelia Earhart. Da brændstoffet slap op, forsøgte hun efter alt at dømme at nødlande på Nikumaroro.

Hvad der derefter skete med USA’s berømteste kvindelige pilot, har optaget konspirationsteoretikere, flynavigatører og videnskabsfolk i mere end 80 år.

Én ting er dog sikker – hvis Amelia Earhart døde i cockpittet, døde hun som ønsket: “Når jeg engang skal herfra, vil jeg gerne herfra i mit fly”, sagde hun kort før turens start.

>>Få alle historierne fra Historie Årbog 2018 - bestil nu

Hvor blev Amelia Earhart af?

Japansk propagandamager, amerikansk spion eller et liv i USA under dæknavn. Teorierne om Earharts skæbne er mange.

1. Under 2. verdenskrig spredte kvinder japansk propaganda over radioen til amerikanske soldater

Radioværterne fortalte gruopvækkende historier fra fronten for at undergrave de fjendtlige soldaters mod. 

Den amerikanske presse kaldte samlet kvinderne “Tokyo Rose”, og ifølge et rygte tilhørte en af stemmerne Amelia Earhart. Japanerne skulle have taget den kvindelige pilot til fange efter flystyrtet og interneret hende i en fangelejr. 

Da krigen brød ud, tvang japanerne Earhart til at sprede fjendtlig krigspropaganda gennem æteren. 

Rygterne var så stærke, at Amelia Earharts mand, George Putnam, på et tidspunkt besøgte udstationerede amerikanske soldater for at høre stemmen med egne ører. Han konkluderede hurtigt, at Tokyo Rose ikke var et alias for hans forsvundne kone.

Fotoet viser angiveligt Earhart og Noonan (i ringene) efter styrtet i juli 1937. Men billedet stammer sandsynligvis fra en japansk rejsebog udgivet to år tidligere.

2. Bogen “Amelia Earhart: Beyond the Grave” konkluderer, at jordomflyvningen dækkede over et spiontogt mod japanerne

Forfatteren W.C. Jameson mener, at Amelia Earhart havde fået installeret særlige kameraer i flyet, og at hendes opgave egentlig var at fotografere japanske militærinstallationer på øer i Stillehavet. 

Ifølge Jameson tog japanerne Earhart til fange efter nødlandingen og internerede hende i en fangelejr. Her omkom flyverheltinden til sidst af sult eller sygdom. 

Bogen “Amelia Earhart: Beyond the Grave” udkom i 2016.

3. Amelia Earhart lever under dæknavn i USA

Sådan lød forfatteren Joe Klaas’ konklusion i bogen “Amelia Earhart Lives” fra 1970. 

Ifølge Klaas tog japanerne piloten til fange efter flystyrtet, men ved krigens afslutning smuglede amerikanerne i al hemmelighed Earhart tilbage til USA. 

Her tog hun navnet Irene Bolam og arbejdede som bankassistent. Den rigtige Irene Bolam gik imod Klaas’ påstand og sagsøgte forfatteren og forlaget for 1,5 millioner dollars.

Irene Bolam benægtede, at hun var Amelia Earhart.

Få alle historierne fra året der gik 

I Historie Årbog 2018 kan du måned for måned blive klogere på årets begivenheder og læse, hvordan de trækker tråde tilbage i historien. Bestil DIN Historie Årbog lige nu

Måske er du interesseret i...

Læs også