Mysteriet om Amelia Earhart kan være løst

Lige siden den verdensberømte pilot Amelia Earhart forsvandt med sit fly et sted over Stillehavet i 1937, har hendes død været en gåde. Nu hævder en amerikansk forsker, at han ved, hvad der skete med hende.

Amelia Earhart foran det fly, hun forsvandt med i 1937.

© Shutterstock

De menneskeknogler, der blev fundet i 1940 på Stillehavsøen Nikumaroro tilhører med 99 pct sikkerhed den kvindelige pilot Amelia Earhart.

Det er konklusionen i en ny artikel, der er publiceret i tidsskriftet Forensic Anthropology, og som den amerikanske antropolog Richard L. Jantz fra University of Tennessee står bag.

Earhart ville flyve jorden rundt

Den 2. Juli 1937 lettede Amelia Earhart og hendes navigatør Fred Noonan fra stillehavsøen Papua Ny Guinea i Earharts Lockheed Electra E10-fly. Kursen var sat mod Howland-øen, der ligger ca. 4.000 km fra Papua Ny Guineas kyst.

Strækningen mellem de to Stillehavsøer var kun en lille strækning af Earharts planlagte rute, for den 40-årige pilot havde sat sig for, at hun ville være den første kvinde i verden, der fløj hele jorden rundt.

Så langt nåede hun dog aldrig, for et sted mellem Papua Ny Guinea og Howland-øen styrtede flyet formentlig ned.

Briter fandt knogler

Hvad der præcist skete med de to flyentusiaster har længe været et stort mysterium, men nu hævder Richard L. Jantz, at Erharts knogler blev fundet i 1940.

På den ubeboede stillehavsø Nikumaroro, der ligger ca. 640 km sydøst fra Howland-øen, fandt en flok briter i 1940 nemlig en række opsigtsvækkende genstande.

Blandt objekterne var adskillige menneskeknogler, en damesko, et navigationsinstrument og en flaske med urtelikøren Benedictine.

Allerede i 1940 var der mistanke om, at knoglerne og genstandene kunne stamme fra det savnede fly, og derfor blev der sendt efterforskere til øen.

Men undersøgelser af de fundne knogler viste dengang, at de sandsynligvis stammede fra en midaldrende polynesisk mand med en højde på ca. 167 cm.

Det resultat stiller Richard L. Jantz nu spørgsmålstegn ved.

Knoglerne er væk

Jantz har ikke selv haft adgang til knoglerne, da de er forsvundet, men ud fra de mål og optegnelser, som efterforskerne foretog i 1940, mener han ikke, at der kan være tale om knogler fra en midaldrende polynesisk mand.

Tværtimod mener han, at knoglernes mål stemmer overens med de knoglemål, som Earhart må have haft. Det skyldes især Earharts kropsbygning og lange ben.

”Hvis knoglerne ikke stammer fra Earhart, så kommer de fra én, der lignede hende fuldstændigt”, skriver han bl.a. i sin artikel.

Samtidig hæfter forskeren sig ved, at det er begrænset hvilke andre personer, genstandene og knoglerne kan have tilhørt.

De eneste savnede mennesker i området er, udover Earhart og hendes navigatør, 11 besætningsmedlemmer, der omkom ved et skibsforlis ud fra øen i 1929.

Jantz udelukker i sin undersøgelse, at knoglerne kan stamme fra navigatøren Noonan, da han var for høj til at matche de fundne knogler, og samtidig udelukker han også de savnede sømænd, da navigationsinstrumentet ikke var et, der ville være ombord på et skib.

"Vi ved, at Amelia Earhart var i området ved Nikumaroro, da hun forsvandt. Og vi har fundet menneskerester, der var helt i overensstemmelse med hende og i uoverensstemmelse med de fleste andre mennesker", skriver han i artiklen.

"Indtil der er endelige beviser for, at knoglerne ikke stammer fra Amelia Earhart, er det mest sandsynligt, at det er hendes", konkluderer skriver Richard L. Jantz i sin analyse.