Albert Einstein røg cigaretskodder fra gaden
Adskillige rige mænd og kvinder forbløffede deres samtid med deres særprægede opførsel. Albert Einstein røg fx cigaretskodder

Einsteins læger forbød ham at ryge pibe, hvilket fik ham til at kaste sig over cigaretskod.
Albert Einstein havde fået rygeforbud af lægen
Den tyske fysiker Albert Einstein skal prise sig lykkelig for, at han blev kendt for sine videnskabelige bedrifter og ikke sine særheder. Fx omgik han sin læges forbud mod piberygning ved at samle cigaretskodder op fra jorden. Han tog også på tur i sin sejlbåd på vindstille dage – fordi han nød udfordringen. Og så gav han sin otteårige nevø en to timer lang forelæsning om sæbeboblers newtonske egenskaber.
Einstein kunne ikke finde hjem
En dag for Einstein vild. Han ringede derfor anonymt til sin sekretær og bad om adressen. Da hun ikke ville udlevere den, måtte han gå til bekendelse og fortælle, hvem han var. Han tiggede og bad hende der efter om ikke at fortælle om opkaldet. Noget, hun efterfølgende må have glemt.