“Benjamin Franklin blev ramt af lynet”

Benjamin Franklin var alt fra videnskabsmand til revolutionsleder og er måske bedst kendt for at forsøge at fange strøm fra lyn med en drage. Men er det virkelig muligt at overleve sådan et lynnedslag?

Benjamin Franklin var alt fra videnskabsmand til revolutionsleder og er måske bedst kendt for at forsøge at fange strøm fra lyn med en drage. Men er det virkelig muligt at overleve sådan et lynnedslag?

The Granger Collection/Ritzau Scanpix

Benjamin Franklin står i silende regn med sin søn William. Det er en junidag i 1752, og 46-årige Franklin er allerede en succesfuld forfatter, forretningsmand og postmester i byen Philadelphia. Hans store passion gælder dog udforskning af elektriciteten, og nu vil Franklin bevise, at lyn består af strøm.

Mens tordenskyerne samler sig over Philadelphia, sætter Franklin en drage op. På dragens snor har han fastgjort en nøgle, som er forbundet til en såkaldt leydnerflaske – et primitivt batteri, der kan opbevare elektricitet.

Benjamin Franklin var en af lederne af den amerikanske revolution og grundlagde også University of Philadelphia.

© Philadelphia Museum of Art

Da lynet slår ned i dragen, farer det langs snoren, og via nøglen ender den elektriske udladning i leydnerflasken. Franklin har bevist sin tese.

Sådan lyder den populære udgave af Franklins drageeksperiment, men spørgsmålet er: Kunne amatørvidenskabsmanden overleve, at hans drage blev ramt af lynet? Og hvorfor er Franklin ikke nævnt i den første beskrivelse af eksperimentet?

© Shutterstock

FOR

  • Franklin beskrev eksperimentet første gang i avisen “The Pennsylvania Gazette” i oktober 1752 – ca. fire måneder efter. Han nævner ikke, at han selv udførte det.

  • Sikkerhedsforanstaltninger sikrede, at Franklin var beskyttet mod lynets elektriske stød. For enden af dragen havde Franklin bundet en silkesnor, han selv holdt i. Under hele eksperimentet opholdt han sig i et skur, så silkesnoren aldrig blev våd. Dermed kunne den ikke lede lynet så effektivt.

  • Eksperimentet lykkedes, og Franklin beviste, at lyn består af elektricitet. Han modtog international anerkendelse, og som følge af sine forsøg med strøm opfandt han kort efter lynaflederen.

© Shutterstock

IMOD

  • I hans oprindelige beskrivelse af forsøget nævnes det ikke, at dragen blev ramt af lynet, den blev blot sendt op i tordenskyerne. At dragen blev ramt af lynet, fremgår først af en beskrivelse 15 år senere.

  • Nyere eksperimenter har vist, at Franklin – på trods af sine sikkerhedsforanstaltninger – ville være blevet dræbt eller hårdt såret, hvis et lyn slog ned i dragen.

  • I forbindelse med tordenvejr stiger den såkaldte atmosfæriske elektricitet i luften kraftigt, også inden lynene forekommer. I dag mener forskerne, at det var den forøgede atmosfæriske elektricitet, som fandtes i luften omkring dragen, Franklin fangede i sin leydnerflaske.

Konklusion: Lyn kunne have dræbt “Founding Father”

At Benjamin Franklin rammes af lynet, imens han udfører sit berømte eksperiment, er en sjov tanke, som er let at forstå. Historien har verseret i mere end 250 år og har været fast pensum i amerikanske skoler.

Kilderne fortæller dog, at virkeligheden er mere kompliceret. Det vides fx ikke med sikkerhed, hvornår Franklin udførte sit eksperiment. Og nogle historikere tvivler på, om det overhovedet var ham, der udførte det.

Sikkert er det, at dragen ikke blev ramt af lynet. Et direkte nedslag ville sandsynligvis have ført til varige mén eller død. Da den tysk-baltiske fysiker Georg Wilhelm Richmann gennemførte et lignende eksperiment året efter, mistede han livet.

Det var et held, at Franklin var forsigtigere. Hvis eksperimentet i 1752 var gået galt, havde han ikke fået den afgørende betydning for USA’s selvstændighed i 1776.

MYTEKNUSERNES DOM: Forsøget blev gennemført uden lynnedslag.

© HISTORIE

Lyt også til MYTEKNUSERNE som podcast i din foretrukne app – hvor vi tager favntag med de største skrøner fra historien.