Under den sidste istid døde en lille bjerglærke i Sibirien og frøs straks efter til is.
Nu, næsten 50.000 år senere, kan den dybfrosne spurv give uvurderlig viden om lærkens evolution og konsekvenserne af klimaændringer i den sene istid.
Troede fuglen lige var død
Den ekstremt velbevarede lærke blev fundet i 2018 af russiske fossiljægere, da de gravede en søgetunnel syv meter under jorden.
Fossiljægerne gav fundet til en amerikansk forsker, som først troede, at det var en nyligt død fugl. Men da specialister fra bl.a. Naturhistoriska riksmuseet i Sverige undersøgte fuglen, blev de forbløffede.
Analyserne viste, at det var en 46.000 år gammel bjerglærke af hunkøn. De viste også, at to bjerglærke-arter, som i dag lever i bl.a. Rusland og Skandinavien samt i Mongoliet, sandsynligvis begge nedstammer fra den ældgamle spurv.
Bjerglærken med et latinske navn Eremophila alpestris findes stadig i dag i fx Skandinavien. Forskerne håber at kunne finde ud af, hvor meget den moderne bjerglærke adskiller sig fra istidens bjerglærke.
Mammutsteppen forsvandt
Opdagelsen er interessant, fordi frosne bjerglærke levede, da såkaldt mammutsteppe strakte sig fra Vesteuropa over Sibirien og videre til Nordamerika.
Ifølge en teori bestod landskabet dengang af en blanding af tundra og steppe, hvis græs bl.a. uldhårede mammutter og næsehorn levede af.
Men for 11.700 år siden blev klimaet varmere og landskabet ændret. De store græsspisere uddøde, men lærken overlevede – muligvis fordi den videreudviklede sig til de to nulevende underarter.
For at finde ud af, hvordan den ældgamle bjerlærke evolutionært adskiller sig fra nutidens bjerglærker, vil forskerne nu kortlægge hele dens arvemasse, så de kan udpege eventuelle forskelle.