“Faldende æble førte til tyngdeloven”

I sommeren 1666 sidder den 23-årige Isaac Newton i sin have ved Woolsthorpe Manor i det østlige England. Newton var egentlig kommet ind på Cambridge Universitet fem år forinden, men et pestudbrud havde lukket universitetet og tvunget ham til at rejse hjem.

Den unge Newton er stærkt interesseret i matematik, og bedst som han sidder i sine egne tanker under et stort æbletræ, falder en af frugterne ned og rammer ham lige i hovedet! Pludselig får den unge mand en åbenbaring:

Hvorfor falder æblet altid nedad og ikke sidelæns? Jordens kerne må tiltrække æblet, og hvis den kan gøre det, kan den så også række meget længere ud og tiltrække fx Månen?

Med ét var grundstenen til Newtons tyngdelov lagt.

Sådan lyder den traditionelle fortælling om et af verdens største aha-øjeblikke. Historien har rødder tilbage til filosoffen Voltaire, der i 1727 skrev:

“Sir Isaac Newton gik i sin have og fik idéen om tyngdekraften, da han så et æble falde fra et træ”.

Ifølge Voltaire selv havde han historien fra Newtons niece, men er det nu også til at stole på?

KONKLUSION: Historien stammer fra videnskabsmanden selv

Fortællingen om, at et faldende æble skulle føre til det måske største nybrud i videnskabens historie, lyder næsten for god til at være sand. Men ifølge Isaac Newton selv, så var det præcis det, der skete, og uden nogen andre til stede er det så godt som umuligt at modbevise.

Nogle historikere mener dog, der er pyntet på fortællingen. Den stærkt religiøse Newton har snildt kunnet se forbindelsen mellem sit æbletræ og kundskabens træ i Edens Have, som gav Adam og Eva viden, da de spiste af det. Som Keith Moore, arkivleder ved det britiske videnskabsakademi Royal Society, fastslår:

“Historien er sandsynligvis sand, men lad os bare sige, han har gjort den bedre i genfortællingen”.

Det er dog sikkert, at Newton ikke fik æblet i hovedet. Den del er først kommet til senere, måske for at gøre historien endnu sjovere.

MYTEKNUSERNES DOM: Vi tror på Isaac Newton.