Allerede i oldtiden var skarpe hjerner opmærksomme på, at mennesket kunne påvirke klimaet.
Fx skrev den græske videnskabsmand Theofrast, at dræning af sumpe og rydning af skove kunne påvirke klimaet i bestemte områder.
De tidlige videnskabsfolk så kun på regionale forhold, men fokus skiftede til globalt, da den franske fysiker Joseph Fourier beskrev drivhuseffekten i 1824.
Ifølge Fourier ligger atmosfæren som en dyne omkring Jorden og opvarmer kloden ved at lade Solens stråler slippe igennem og holde på varme fra Jordens overflade.
At menneskelig aktivitet påvirker atmosfæren og Jordens temperatur, blev slået fast i 1896 af svenske Svante Arrhenius.
Fysikeren opstillede en række modeller, som viste, at CO²-mængden i atmosfæren påvirker temperaturen.
Ifølge Arrhenius ville afbrænding af kul øge mængden af CO² og dermed opvarme Jorden.
Moderne beregninger har siden bekræftet Arrhenius’ modeller.