Allerede i oldtiden var skarpe hjerner opmærksomme på, at mennesket kunne påvirke klimaet.
Fx skrev den græske videnskabsmand Theofrast, at dræning af sumpe og rydning af skove kunne påvirke klimaet i bestemte områder.
De tidlige videnskabsfolk så kun på regionale forhold, men fokus skiftede til globalt, da den franske fysiker Joseph Fourier beskrev drivhuseffekten i 1824.
Ifølge Fourier ligger atmosfæren som en dyne omkring Jorden og opvarmer kloden ved at lade Solens stråler slippe igennem og holde på varme fra Jordens overflade.
I 1824 beskrev den franske fysiker Joseph Fourier drivshuseffekten.
At menneskelig aktivitet påvirker atmosfæren og Jordens temperatur, blev slået fast i 1896 af svenske Svante Arrhenius.
Fysikeren opstillede en række modeller, som viste, at CO²-mængden i atmosfæren påvirker temperaturen.
Ifølge Arrhenius ville afbrænding af kul øge mængden af CO² og dermed opvarme Jorden.
Moderne beregninger har siden bekræftet Arrhenius’ modeller.
