Snakken gik lystigt om middagsbordet på Uranienborg. Gæsteforskere ved Tycho Brahes observatorium på Hven diskuterede ivrigt deres nyeste opdagelser og planlagde nattens arbejde.
Kun Brahe selv sad tavs, hensunket i dybe tanker ved højbordet. Ved hans fødder sad dværgen Jeppe, en hofnar, og blev fodret med bidder fra bordet.
"Jeppe", sukkede Brahe endelig, "hvad stiller jeg op med de genstridige bønder her på øen?"
"Kald dem sammen, og fyld dem med alt det øl, de kan rumme", svarede narren, som gik for at være synsk. "Hvad for noget! Vil du have, at jeg skal belønne dem i stedet for at straffe dem?" spurgte Brahe oprørt.
"Det er nødvendigt, at du gør det", fastholdt narren.Astronomen Christian Longomontanus, som nedskrev ordvekslingen, holdt med narren. Tycho Brahe var så barsk en lensherre, at det til tider gik for vidt.
Astronomen krævede sine bønders ubetingede arbejdskraft, så hans forskning kunne nå stjernerne, og han tolererede ikke, at bønderne strittede imod for at kunne passe deres landbrug.
Stridighederne med øens bønder nåede et højdepunkt i 1590, da Tycho Brahe lod bonden Rasmus Pedersen smide i fængsel og ikke slap ham ud, før Pedersen underskrev en kapitulation.
Inden da satte Tycho Brahe trumf på ved at holde bondens bror som gidsel og beslaglægge fire af Pedersens heste. To af dem lod Brahe arbejde sig ihjel.
Loven var ellers helt på Rasmus Pedersens side – det samme var kongen, som bad Brahe bilægge striden "som en god kristen". Men Brahe var ligeglad.