Hjernens historie: Fra kranie-fyld til elektriske impulser
Vores evne til at tænke og handle rationelt har været et mysterium for forskere og filosoffer i årtusinder, og først i 1700-tallet blev hjernens funktioner tilfældigt bevist.

En ulykke i 1848 afslørede frontallappen, da Phineas Gages fik en jernstand gennem den forreste del af hjernen og derefter ændrede personlighed.
De rationelle handlinger og evnen til at tænke har i årtusinder været et mysterium for forskere og filosoffer.
De gamle egyptere troede, at hjertet rummede tankerne og logikken, mens hjernen blot fyldte kraniet ud. Og selv om allerede antikkens grækere kortlagde hjernen, er det først fra 1700-tallet og frem, at hjernens funktioner er blevet videnskabeligt bevist.
Gennem tilfældigheder opdagede italieneren Galvani, at elektriske signaler fra hjernen styrer musklerne, mens en jernbaneulykke afslørede, hvor vores personlighed sidder.
Hjernemassen er simpelt fyld
2500 f.Kr.
Egypterne anser hjernemassen som fyld, og den bliver – modsat de andre indre organer – kasseret under balsamering.
Omkring 1600 f.Kr. skriver en ukendt egyptisk læge for første gang om hjernen og kraniets anatomi.
I det såkaldte Edwin Smith-papyrus nævner han kraniepladernes placering, hjernens membraner og hjernevæsken. Lægen beskriver også 26 forskellige hovedskader – og måder at behandle dem på.
Trepanering helbreder hovedsmerter
2000 f.Kr.
I et forsøg på at helbrede sygdomme skrabede stenalderfolk med skarpe knive af flint sig gennem huden og kraniet ind til hjernen. Arkæologer vurderer, at indgrebet – kaldet trepanering – havde et spirituelt formål eller skulle helbrede hovedsmerter som fx migræne.
Kraniefund fra Europa, Asien og Amerika viser, at trepanering har været udbredt over det meste af kloden. En del af de fundne kranier har afrundede kanter i hullet – et tegn på at patienten overlevede indgrebet, hvorefter kraniet groede delvist sammen.
Metoden med at blotlægge hjernen fortsatte helt op i middelalderen, hvor læger brugte et kraniebor til at åbne hovedskallen.