En ulykke i 1848 afslørede frontallappen, da Phineas Gages fik en jernstand gennem den forreste del af hjernen og derefter ændrede personlighed.

© Bildarchiv preussischer kulturbesitz

Hjernens historie: Fra kranie-fyld til elektriske impulser

Vores evne til at tænke og handle rationelt har været et mysterium for forskere og filosoffer i årtusinder, og først i 1700-tallet blev hjernens funktioner tilfældigt bevist.

29. juni 2018 af Pelle Stampe

De rationelle handlinger og evnen til at tænke har i årtusinder været et mysterium for forskere og filosoffer. 

De gamle egyptere troede, at hjertet rummede tankerne og logikken, mens hjernen blot fyldte kraniet ud. Og selv om allerede antikkens grækere kortlagde hjernen, er det først fra 1700-tallet og frem, at hjernens funktioner er blevet videnskabeligt bevist. 

Gennem tilfældigheder opdagede italieneren Galvani, at elektriske signaler fra hjernen styrer musklerne, mens en jernbaneulykke afslørede, hvor vores personlighed sidder.

Hjernemassen er simpelt fyld

2500 f.Kr.

Egypterne anser hjernemassen som fyld, og den bliver – modsat de andre indre organer – kasseret under balsamering.

Omkring 1600 f.Kr. skriver en ukendt egyptisk læge for første gang om hjernen og kraniets anatomi. 

I det såkaldte Edwin Smith-papyrus nævner han kraniepladernes placering, hjernens membraner og hjernevæsken. Lægen beskriver også 26 forskellige hovedskader – og måder at behandle dem på.

Trepanering helbreder hovedsmerter

2000 f.Kr.

I et forsøg på at helbrede sygdomme skrabede stenalderfolk med skarpe knive af flint sig gennem huden og kraniet ind til hjernen. Arkæologer vurderer, at indgrebet – kaldet trepanering – havde et spirituelt formål eller skulle helbrede hovedsmerter som fx migræne.

Kraniefund fra Europa, Asien og Amerika viser, at trepanering har været udbredt over det meste af kloden. En del af de fundne kranier har afrundede kanter i hullet – et tegn på at patienten overlevede indgrebet, hvorefter kraniet groede delvist sammen. 

Metoden med at blotlægge hjernen fortsatte helt op i middelalderen, hvor læger brugte et kraniebor til at åbne hovedskallen.

Erasistratus (tv.) opdager sammen med Herophilus nervesystemet.

© Universitet Nijmegen

Grækere kortlægger hjernen

550 f.Kr.

Den græske filosof og læge Alkmeon konkluderer efter undersøgelser af sanseapparater, at mennesker – i modsætning til dyr – kan tænke logisk, og at hjernen og ikke hjertet er hjemsted for følelser og tanker.

Godt 300 år senere undersøger de to græske læger Herophilus og Erasistratus lig af mennesker. Sammen kortlægger de hjernen og hjertet og opdager nervesystemet.

Samtidig konkluderer grækerne, at menneskehjernen primært adskiller sig fra dyrenes ved at være markant større.

Hjernekirurgien fødes

900

Lægevidenskaben oplever sit næste kvantespring i 900-tallet, hvor den arabiske læge Abu Al-Zahrawi udvikler hjerneoperationsredskaber, som stadig bruges i dag.

Blandt dem den dobbeltæggede skalpel og en kirurgisk krog, der kan åbne kraniet. I sin bog “Al-Tasrif” beskriver og tegner han sine nye redskaber.

Mikroskopet kan afsløre hjernens hemmeligheder

1600

I 1664 kan den engelske læge Thomas Willis vha. en skalpel, stjålne lig og den nye opfindelse mikroskopet beskrive hjernens indre i detaljer.

Sine opdagelser offentliggør han i bogen “Cerebri Anatome”, hvor han fremsætter teorien om, at forskellige områder af hjernen styrer forskellige dele af intellektet. Han opdager også en stor ring af blodbaner på hjernens underside – siden kaldet “Willis' cirkel”.

Mikroskopet blev opfundet i 1595 i Holland.

© Mary Evans

Hjernen styrer med elektricitet 

1783

Kort efter et eksperiment med statisk elektricitet dissekerer den italienske videnskabsmand Luigi Galvani en frø på sit bord. 

Under eksperimentet er hans skalpel blevet ladet med elektricitet, og da han vil skære i frøens ben, spjætter det. Galvani opdager dermed, at hjernen styrer musklerne ved at udsende elektriske impulser. 

Ulykke afslører frontallappen

1848

Ved en ulykke får jernbanearbejderen Phineas Gage en jernstang gennem frontallappen i forreste del af hjernen.

Efter ulykken bliver Gage aggressiv og begynder at lide af vrangforestillinger. Lægerne konkluderer, at en stor del af personligheden sidder i frontallappen.

Opdagelsen fører til, at patienter med afvigende personlighed får det hvide snit – et indgreb, der ødelagde forbindelsen til frontallappen.

Rotter uden hjerne

1950

Den amerikanske hjerneforsker Karl S. Lashley opdager, at jo mere hjerne han fjerner på forsøgsrotter, jo dårligere husker de.

Lashley konkluderer, at hukommelsen ikke har sit eget center, men er et resultat af en lang række forbindelser i hjernen.

Forsøg viser, at hukommelsen ikke har sit eget center. 

© Time/Life

Videnskab og historie går hånd i hånd

Derfor har vi samlet vores bedste videns- og historiemagasiner i et digitalt abonnement, som du lige nu kan prøve ganske gratis i en måned. Tegn abonnement her og få adgang til blandt andet

  • HISTORIE
  • Illustreret Videnskan 
  • National Geographic

Måske er du interesseret i...

Læs også