Dinosaurernes navne er blot latinske eller græske ord, der beskriver deres udseende, adfærd, fundsted eller andre karakteristiske oplysninger.
Traditionen begyndte, da den britiske videnskabsmand Richard Owen navngav selve arten Dinosaurus i 1842.
Begrebet dannede han af de græske ord deinos og sauros, der betyder frygtelig og øgle. Det frygtelige ved den nyopdagede slægt af øgler var deres størrelse.
Amerikanere navngav i flæng
Herefter satte jagten på dinosaurer ind, og palæontologerne kunne frit navngive fund, blot de brugte kombinationer af græske eller latinske ord.
Amerikanerne Othniel Marsh og Edward Cope førte an. I år 1900 havde de to døbt 40 pct. af de 359 dinosaurere, der hidtil var opdaget.
Kun 32 af navnene er dog stadig i brug.
Othniel Marsh (t.v.) afslørede, at Edward Cope (t.h.) havde samlet et dinosaur-skelet forkert. Cope fik til som hævn Marsh fjernet fra statsfinansierede udgravninger.
Tyrannosaurus Rex blev opdaget to gange
Det har vist sig, at Marshs og Copes mange knoglefund tilhørte langt færre forskellige typer, end de selv troede.
Palæontologen H.P. Osborn kom også til at give en stor rovøgle to navne.
Det første knoglesæt kaldte han Dynamosaurus imperiosus (kejserlig kraftøgle) i 1905, og året efter valgte han Tyrannosaurus rex (konge-tyranøgle) til endnu et fund.
Han nåede selv at opdage sin fejl og foretrak det nyeste navn.
I britiske satire optrådte Othniel Marsh som direktør for en forhistorisk cirkus-trup.
Dinosaur-krigen
To amerikanere konkurrerede mellem 1873 og 1892 om at navngive flest dinosaurere. De brugte spionage, bestikkelse og bagvaskelse for at holde hinanden nede.
Forstenede dinosaurus-knogler var dog også velkendte i oldtidens Kina, hvor de gik for at være drage-rester.
Læs hele historien om hvornår man fandt den første dinosaur her