Den hollandske videnskabsmand Anton van Leeuwenhoek (1632-1723) gjorde den 9. oktober 1676 en banebrydende opdagelse af de helt store. I årevis havde han syslet med at lave primitive mikroskoper, og nu kunne han som den første mand med egne øjne bevidne en række “smådyr” – senere kendt som bakterier.
Observationerne beskrev hollænderen i en række breve til det britiske videnskabsakademi, Royal Society, der etablerede ham som den fremmeste autoritet på området. Anton van Leeuwenhoek blev dermed “mikrobiologiens fader”.
VIDEO: Se mere om Anton van Leeuwenhoeks opdagelse
Romer advarede mod “små væsener”
Selvom Anton van Leeuwenhoek var den første person, som i praksis observerede og beskrev bakterier, var han var langt fra den første person, der var bevidst om eksistensen af de mikroskopiske skabninger.
Allerede i oldtiden teoretiserede skarpe hjerner sig frem til eksistensen af mikroorganismer. Blandt dem var den romerske videnskabsmand Marcus Terentius Varro (116–27 f.Kr.). Han advarede romerne mod at bosætte sig nær sumpe og marskområder:
“For her trives små væsener, som ikke kan ses med øjet, men flyver gennem luften og kommer ind i kroppen gennem munden og næsen og forårsager alvorlige sygdomme”.
De tog kampen op mod bakterierne
Ferdinand Cohn
År: 1828-1898
Nationalitet: Tysk
Den tyske biolog blev betragtet som en af sin tids fremmeste bakteriologer og var blandt de første til at studere bakterier systematisk.
Cohn udviklede et system til at arrangere bakterier efter slægter og arter – og på den måde gjorde han det lettere for efterfølgende videnskabsfolk at studere bakterier på et mere videnskabeligt grundlag. Hans metode til klassificering af bakterier bliver stadig brugt af forskere i dag.
Robert Koch
År: 1843-1910
Nationalitet: Tysk
Robert Koch var den første til at isolere miltbrand-bakterien og studere dens livscyklus – og dermed blev han også den første til at dokumentere en årsagssammenhæng mellem en bakterie og en sygdom.
På samme måde bidrog Koch også til forståelsen af bakteriers rolle i bl.a. tuberkulose, kolera og kvægpest, og hans forskning dannede grundlaget for nutidens patologi (sygdomslære). Koch modtog i 1905 Nobelprisen i medicin for sit arbejde.
Louis Pasteur
År: 1822-1895
Nationalitet: Fransk
Den franske videnskabsmand opfandt mange af mikrobiologiens grund-teknikker og var særdeles praktisk i sin forskning: Viden skulle kunne omsættes til kure, vacciner og løsninger på problemer.
Pasteur brugte bl.a. sin forskning til at hjælpe vinbønder med at bekæmpe bakterier samt til at udvikle vacciner mod miltbrand og hundegalskab. Derudover opfandt han også pasteuriseringen – en varmebehandling, der kan uskadeliggøre sygdomsfremkaldende mikroorganismer.
Bakterier blev udforsket i 1800-tallet
Vores nutidige forståelse af bakterier opstod først i løbet af i 1800-tallet, hvor en lang række forskere kastede sig over studiet af de mikroskopiske organismer.
Blandt pionererne var franske Louis Pasteur og tyske Robert Koch, som gennem deres arbejde bl.a. dokumenterede, at mikroorganismer kan føre til infektionssygdomme. Denne indsigt førte bl.a. til udviklingen af vacciner mod frygtede sygdomme såsom rabies, miltbrand og tuberkulose.