Den 16. maj 1985 trykte det videnskabelige tidsskrift Nature en nyhed, som rystede læserne: Tre forskere fra British Antarctic Survey – det britiske institut for polarforskning – offentliggjorde, at de havde opdaget, at mængden af gasarten ozon over Antarktis var faretruende lav.
Deres opdagelse – kendt som hullet i ozonlaget – blev i medierne fremstillet som et håndgribeligt bevis på, at menneskeheden var i gang med at ødelægge Jordens atmosfære. Ozonlaget er en del af atmosfæren i 15-50 km’s højde, som indeholder store mængder af ozon, der beskytter Jorden mod farlige uv-stråler fra Solen.
Franske fysikere opdagede ozonlaget i 1913. Her observerede de, at den mængde stråling, som Solen afgav, ikke svarede til den mængde, der blev målt på Jorden. Nærmere undersøgelser viste, at strålerne blev afvist af et ozonlag i atmosfæren.
Hullet i ozonlaget over Antarktis blev først opdaget af tre britiske forskere i 1985.
Hullet i ozonlaget skulle lukkes
Efter de britiske forskeres afsløring af hullet i ozonlaget skrev først 46 og senere alle 197 FN-lande under på, at de ville udfase produkter, som skadede ozonlaget.
Ifølge eksperter har aftalen betydet, at ozonlaget langsomt er ved at komme sig over de menneskeskabte ødelæggelser. Men forskerne vurderer imidlertid, at skaderne fra de ozon-nedbrydende gasser fra bl.a. køleskabe og sprayflasker først vil være forsvundet helt fra atmosfæren i 2060’erne.