En gruppe arbejdere gjorde store øjne, da de i 1868 tilfældigvis fandt en bunke menneskeknogler i en hule i det sydlige Frankrig.
Nærmere undersøgelser viste, at knoglerne tilhørte otte homo sapiens – fire voksne og fire børn – som formentlig var blevet lagt i en fællesgrav for 31.000-33.000 år siden. På daværede tidspunkt var de afdøde dermed de ældste homo sapiens, som nogensinde var fundet i Europa.
Nu viser en ny undersøgelse, at det ca. 150 år gamle fund er endnu mere enestående, for en af de voksne er sandsynligvis også det første dokumenterede mordoffer i Europa.
Det omdiskuterede kranie har et tydeligt mærke i panden efter et hårdt slag.
Slag før eller efter døden?
Blandt knoglerne er et kvinde-kranie med et mistænkeligt brud på panden, der har vakt stor undren blandt forskerne i årevis.
Hidtil har eksperterne været uenige om, hvor vidt skaden er sket før eller efter personens død. Uklarheden skyldes ikke mindst, at kraniet tidligere er blevet limet sammen langs brudlinjerne og derfor har været svært at analysere.
Nu har forskere fra Université de Bordeaux og Université Paris Cité brugt CT-skanninger til at skabe en 3D-rekonstruktion af kraniet, og den viser, at brud-overfladen er glat og bølget – hvilket er typisk for kraniebrud umiddelbart før døden.
Ifølge forskerne har offeret overlevet selve slaget og levet i flere uger i et smertehelvede fyldt med kramper og delirium, inden hun gled over i koma – og omsider fik fred.
Placeringen og formen på bruddet indikerer, at den afdøde er blevet ramt af et hårdt slag fra en stump genstand. Forskernes bud er, at mordvåbenet med stor sandsynlighed har været en stenøkse.