I 1965 offentliggjorde forskere fra amerikanske Yale University et historisk unikum: Et verdenskort fra 1400-tallet – Vinlandskortet – som tilsyneladende viser et omrids af Nordamerika, der er akkompagneret af en tekst om, at området blev “opdaget af Bjani og Leif”.
Kortet blev præsenteret som et bevis på, at Amerika var blevet opdaget af vikingerne, længe inden Columbus ankom i 1492.
Kortet tiltrak sig skeptikernes opmærksomhed, og allerede i 1966 afholdt Smithsonian-museet en konference, hvor Vinlandskortet blev gransket. Her undrede forskerne sig over, at Grønland på kortet var tegnet som en ø, eftersom området først blev kortlagt i 1900-tallet.