I kølvandet på 2. verdenskrig kastede USA og Sovjetunionen sig ud i en hæsblæsende kamp om at få fat på Nazitysklands skarpeste hjerner. Målet var at få fingrene i de videnskabsmænd, som havde udviklet den tyske raket- og krigsteknologi og udrustet Hitlers hær med avancerede våben.
Den amerikanske jagt foregik i dyb hemmelighed og sendte ca. 1.600 tyske forskere til USA. Blandt dem var flere navne, der senere bidrog til USA’s rumforskningsprogram.
Et af de mest prominente var Wernher von Braun, som var medlem af SS og havde udviklet den frygtede V2-raket for Hitler. I 1960’erne blev han en af hjernerne bag Apollo-rumprogrammet, som sendte amerikanske astronauter til Månen.
Se von Braun i magtens midte:
I september 1962 viste von Braun præsident Kennedy rundt på det rumforskningscenter, hvor han var blevet direktør.
Wernher von Braun var medlem af nazistpartiet og SS og var en af frontfigurerne i udviklingen af den tyske raketteknologi. Efter krigen blev han en af pionererne inden for USA’s raketforskning. Han var direktør for NASA’s Marshall Space Flight Center, hvor han udviklede Saturn V-raketten, som sendte Apollo 11 til Månen.
Von Braun (th.) modtog en lykønskning fra Hitler for sin krigsindsats.
Præsident John F. Kennedy var en stor beundrer af von Brauns arbejde og havde et venskabeligt forhold til den tyske forsker.
Vicepræsident Lyndon B. Johnson havde stor tiltro til von Braun og brugte ham som nær rådgiver i rumkapløbet. Allerede i 1961 – otte år før månelandingen – foreslog von Braun i et brev, at USA skulle sende mænd til Månen.
USA’s militær gjorde sit bedste for at hvidvaske fangernes fortid ved bl.a. at fortælle, at “nogle fremragende tyske videnskabsmænd og teknikere” frivilligt var kommet til USA for at arbejde mod en beskeden løn.
Under 2. verdenskrig blev V2-raketten brugt mod civile i bl.a England.
Hitlers V2 sendte USA til Månen
Et af Hitlers store prestige-våben under 2. verdenskrig var V2-raketten, der var historiens første ballistiske missil. Efter krigen nøjedes det amerikanske militær ikke kun med at sende forskerne bag raketten til USA, men de fik også fat i store mængder V2-dele.
I alt blev 300 togvogne med bl.a. motorer, fuselager og brændstof sendt til USA, hvor amerikanske forskere kastede sig over dem. Deres arbejde kom til at bane vejen for den teknologi, som senere sendte mennesker til Månen og sonder ud i rummet.
Faktum var dog, at flere af dem havde tætte bånd til nazisterne; fx havde Wernher von Braun kendskab til forholdene i kz-lejrene, hvorfra han selv håndplukkede tvangsarbejdere til byggeriet af sine raketter.
Sovjetunionen havde også succes med at få fat på tyske forskere og sendte omkring 2.200 tyskere til Moskva.
