Hew Morrison ©2016/2018 & Shutterstock

Hvor præcise er ansigts-rekonstruktioner?

Rekonstruktioner af ansigter på hi­sto­riske personer placerer sig i spæn­dings­fel­tet mellem videnskab og kunst, så hvor nøjagtige er rekonstruktionerne egentlig?

Rekonstruktioner af ansigter på hi­sto­riske personer placerer sig i spæn­dings­fel­tet mellem videnskab og kunst.

Målinger af kranier kan gi­ve et kvalificeret bud på, hvordan ho­ved- og ansigtsformen på en af­død kunne have set ud, men de af­slut­ten­de detaljer, som giver den in­di­vi­du­el­le fremtoning – fx frisure og hud­far­ve – er ofte baseret en kunstnerisk vurdering.

Denne vurdering ta­ger dog typisk udgangspunkt i vi­den fra bl.a. skriftlige kilder og ar­kæ­o­lo­giske fund.

Nyt værktøj kan afsløre hud- og hårfarve

I de senere år har forskerne fået endnu et værktøj i form af DNA-analyser, som kan af­slø­re bl.a. hud- og hårfarve.

Det be­ty­der, at de nu kan lave mere præ­cise rekonstruktioner og ret­te på tidligere ansigter.

Fx blev en rekonstruktion af en 4.250 år gammel skotsk kvin­de rettet i 2018, da en DNA-test vis­te, at hun havde mørkere hud og en anden far­ve hår og øjne end oprindeligt troet.

Sådan genskabes et ansigt:

1. Kraniet bliver nidkært målt og undersøgt for at få et indtryk af den afdødes ansigt og hovedform.

Ritzau/Scanpix

2. Bløddele bliver tilføjet. Forskerne bruger data fra nulevende til at beregne den dødes ansigtsvæv.

Ritzau/Scanpix

3. Hud bliver placeret oven på ansigtets muskulatur, og ansigtstrækkene træder nu tydeligere frem.

Ritzau/Scanpix

4 .Til sidst bliver individuelle kendetegn – fx frisure – tilføjet. Disse kan være behæftet med usikkerhed.

Ritzau/Scanpix