PFAS slog ilden ihjel
Tilbage i USA vakte katastrofen forfærdelse, og videnskabsfolk gik i gang med at udvikle nye metoder til slukke brande mere effektivt.
Et af resultaterne var en skum-blanding, der hurtigt kunne slå ilden ned. Den hemmelige ingrediens i skummet var PFAS – en række syntetiske fluorstoffer, som var blevet opfundet i 1930'erne og kendt for bl.a. deres vandafvisende og ikke-klæbende egenskaber.
Stofferne hober sig op
Ulykken i 1967 og den efterfølgende forskning gjorde PFAS populær i industrien, og kemikalierne blev brugt til bl.a. fødevareemballage, rengøringsprodukter, tøj, møbler og maling.
Først i 1990'erne begyndte myndighederne for alvor at kaste et kritisk blik på, hvordan PFAS påvirkede mennesker, og konklusionerne var nedslående.
Selvom ikke alle PFAS-stoffer er beviseligt farlige, viste det sig, at stofferne er svært nedbrydelige og hober sig op i både naturen og menneskekroppen. Siden har undersøgelser koblet stofferne sammen med bl.a. skader på ufødte børn, kræft og hormonforstyrrelser.
Derfor er PFAS i dag strengt reguleret i de fleste lande og i flere tilfælde forbudt.