Katastrofen begyndte som et uheld.
Den 29. juli 1967 lå hangarskibet USS Forrestal til havs ud for Nordvietnams kyst, da et F-4 Phantom II-kampfly på dækket kom til at affyre et missil.
Våbenet fløj ukontrolleret afsted og ramte et A-4 Skyhawk-fly, hvis brændstof sprøjtede ud og antændte andre fly på dækket – hvilket startede en kædereaktion af eksplosioner.
Da flammehelvedet døde ud omkring en dag senere, havde 134 personer mistet livet. Det var det største tab af menneskeliv på et amerikansk skib siden 2. verdenskrig.
VIDEO: Hør et øjenvidne fortælle om katastrofen
PFAS slog ilden ihjel
Tilbage i USA vakte katastrofen forfærdelse, og videnskabsfolk gik i gang med at udvikle nye metoder til slukke brande mere effektivt.
Et af resultaterne var en skum-blanding, der hurtigt kunne slå ilden ned. Den hemmelige ingrediens i skummet var PFAS – en række syntetiske fluorstoffer, som var blevet opfundet i 1930'erne og kendt for bl.a. deres vandafvisende og ikke-klæbende egenskaber.
EFter en alvorlig ulykke på et amerikansk hangarskib i 1967 fik PFAS for alvor fodfæste i industrien.
Stofferne hober sig op
Ulykken i 1967 og den efterfølgende forskning gjorde PFAS populær i industrien, og kemikalierne blev brugt til bl.a. fødevareemballage, rengøringsprodukter, tøj, møbler og maling.
Først i 1990'erne begyndte myndighederne for alvor at kaste et kritisk blik på, hvordan PFAS påvirkede mennesker, og konklusionerne var nedslående.
Selvom ikke alle PFAS-stoffer er beviseligt farlige, viste det sig, at stofferne er svært nedbrydelige og hober sig op i både naturen og menneskekroppen. Siden har undersøgelser koblet stofferne sammen med bl.a. skader på ufødte børn, kræft og hormonforstyrrelser.
Derfor er PFAS i dag strengt reguleret i de fleste lande og i flere tilfælde forbudt.
Virksomheder forgiftede amerikanerne i årtier
1930'erne og 1940'erne
I 1938 opdager en medarbejder hos industrikemi-virksomheden DuPont tilfældigvis PFAS under sit arbejde med at udvikle kølemidler. Efter et årtis udvikling bliver stoffet markedsført som teflon.
1960'erne
De første rapporter om faren ved PFAS dukker op. Fx erklærer en toksikolog hos DuPont i 1961, at stoffet PFOA er giftigt og skal "håndteres med ekstrem påpasselighed." Selv små doser kan forgifte rotter.
1970'erne
Allerede i 1970'erne ved PFAS-producenten 3M, at stoffet er giftigt og ophober sig i menneskeblod, viser dokumenter. 3M's undersøgelser viser desuden, at PFAS nu også forekommer hos fisk.
1980'erne
Den amerikanske flåde opdager, at PFAS-baseret skum har "skadelige effekter på miljøet" og dræber alt liv i havet. DuPont opdager, at mødre kan give fluorstoffer videre til deres ufødte børn.
1990'erne
En kvægbonde i West Virginia lægger sag an mod DuPont for at forgifte en flod, som hans køer drikker af. Retssagen afslører, at DuPont i årtier bevidst har skjult, at PFAS er giftigt.
2000'erne
Studier fastslår, at PFAS kan føre til bl.a. kræft og stofferne begynder at blive ulovlige. I 2007 viser en undersøgelse, at næsten alle amerikanere har fluorstoffer i blodet – bl.a. fra forurenet drikkevand.