Begrebet “stenalder” blev udviklet i 1820’erne af den danske museumsmand Christian Jürgensen Thomsen.
Han opdagede, at genstande, som blev fundet ved arkæologiske udgravninger, typisk lå i en bestemt rækkefølge: Redskaber af sten lå nederst i jordlagene, mens bronze-artefakter lå i mellemlaget og jernredskaber tættest på overfladen.
Ifølge Thomsen viste dette, at mennesket måtte have udviklet stenredskaber, før det lærte at bearbejde metal.
Denne indsigt fik Thomsen til at udvikle en teori om, at menneskets forhistorie kunne opdeles efter de teknologier, som typisk blev brugt til fremstilling af værktøj.
Resultatet blev et system, som opdelte forhistorien i sten-, bronze- og jernalderen.
Opdelingen bliver stadig brugt, selvom den er blevet kritiseret for kun at have fokus på teknologi og ikke tage højde for bl.a. sociale forhold og religion.
Desuden er systemet kun brugbart i Europa, idet fund i bl.a. Afrika viser, at teknologier ikke altid forekommer i en bestemt rækkefølge.