Dargaud
Forsker med iskerne

Hvornår foretog forskere den første iskerneboring?

I 1840-1841 borede en geolog en række huller i isen i De Schweiziske Alper. Hans boring blev startskuddet til en ny videnskabelig disciplin, som tillader os at se millioner af år tilbage i tiden.

Den første person, som borede i is af videnskabelige årsager, var den schweizisk-amerikanske geolog Louis Agassiz. Han foretog i 1840-1841 en række boringer på en gletsjer i Alperne for at dokumentere, at isen bevægede sig ned ad bjerget.

Forsker med iskerne

Ved at analysere iskerner kan forskerne åbne et lille vindue til fortiden.

© Dargaud

Teorien om, at gletsjere kan bevæge sig, var ny og kontroversiel, og Agassiz borede en række dybe huller i isen, hvori han placerede stolper.

Da han vendte tilbage det efterfølgende år, kunne han se, at stolperne havde flyttet sig – hvilket beviste, at gletsjeren havde bevæget sig. Selve boringerne blev foretaget ved håndkraft og nåede 60 meter ned i isen.

Dansker udviklede moderne analyser

Godt et århundrede senere gjorde den danske klimatolog Willi Dansgaard en opdagelse: Iskerneboringer kunne bruges til at studere fortidens klima. Dansgaard fandt i 1950’erne ud af, at målinger af bestemte ilt- og brint-isotoper – der var indfanget i isen – afslørede, hvordan klimaet havde været tidligere.

Prøve af iskerne

Isens mange lag gemmer på viden om fortidens klima.

© CSIRO

Det kan iskernerne fortælle os

Med sin nye viden foretog Willi Dansgaard en lang række iskerneboringer på den grønlandske indlandsis. Den dybeste iskerneboring, som nogensinde er foretaget, blev udført i 1998 på Antarktis i et samarbejde mellem USA, Rusland og Frankrig og nåede hele 3.623 meter ned.