Hvornår opfandt man tidszonerne?

Før 1884 var Jorden ikke inddelt i tidszoner, og alle bestemte selv tiden for deres område. Det skabte en del forvirring, men så fik en insisterende canadier en idé.

Før 1884 var Jorden ikke inddelt i tidszoner, og alle bestemte selv tiden for deres område. Det skabte en del forvirring, men så fik en insisterende canadier en idé.

national maritime museum

I 1876 fik den skotskfødte canadier Sandford Fleming ideen til tidszonerne, da han kom for sent til sit tog.

Dengang bestemte regionerne selv tiden i deres område – med stor forvirring til følge.

Sandford Flemings løsning på problemet var at inddele Jorden i 24 tidszoner – en idé, han bragte videre til Canadas generalguvernør, som sendte hans forslag ud til alle verdens regeringer.

Fleming fik især opbakning fra den russiske zar, som i sit store rige kæmpede med tiden. Han indkaldte til en international konference i Venedig i 1881, hvor deltagerne ikke kunne blive enige.

Først i 1884 ved et møde i Washington godkendte 25 lande Flemings forslag. De besluttede samtidig, at tidszonerne ikke var ultimative, men i et vist omfang kunne tilpasses landenes behov.

På en international konference i 1884 blev tidszonerne indført.

Ikke alle regeringer tog tidszonerne til sig med det samme.

0-meridianen, hvorfra tiden blev udregnet, lå nemlig i Greenwich, England, og det sårede visse rivaliserende landes stolthed.

Til sidst sejrede fornuften dog over følelserne, og de tilsluttede sig aftalen.