Indtørret lort er arkæologiens guld
I 99 procent af menneskehedens historie har vi besørget i det fri. En lille del af de mange milliarder ekskrementer er blevet bevaret, og i dag er de forskernes vigtigste kilde til viden om vore forfædres madvaner, sygdomme og levevilkår.

Forskere fandt i 2009 menneskehår i hyæne-afføring.
Ulækre, ildelugtende og bakteriebefængte. Ekskrementer er af naturlige årsager ikke populære hos ret mange mennesker.
Men når det gælder oldgammel, indtørret afføring – de såkaldte koprolitter – så jubler forskerne. Ekskrementerne indeholder nemlig et væld af oplysninger om deres ejermænd og den mad, de spiste.
Afføring forgår normalt hurtigt, men i tørre omgivelser såsom huler, ørkener og i permafrost kan de holde i årtusinder. Videnskabsfolk har derfor kunnet identificere plante- og knoglerester i forhistorisk afføring med mikroskop.
I år 2000 opdagede forskere en revolutionerende metode til at trække endnu flere oplysninger ud af ekskrementer. Da lykkedes det nemlig at trække dna ud af 2.400 år gammel afføring, fundet i en hule i Texas. Analysen afslørede bl.a. dna fra en lang række planter, som forskerne ikke kunne se spor af i afføringen med et mikroskop.
Koprolitter omskriver historien
Siden gennembruddet i 2000 har forskerne gjort flere overraskende opdagelser ved at dna-teste koprolitter. I 2008 offentliggjorde forskere nyheden om, at ekskrementer fra Paisley-hulen i staten Oregon var over 1.000 år ældre end den ældste boplads fundet i Amerika.
Bopladsen ligger ved Clovis i New Mexico og er ca. 13.000 år gammel, mens koprolitterne i Paisley er 14.300 år.
“En anden ting, vi fandt ud af, var, at præ-clovisfolket var asiater”, siger professor Eske Willerslev fra Center for Fossil Genetik ved Københavns Universitet.
Willerslev og kollegerne opdagede også, at Amerikas første indbyggere ikke var storvildtsjægere, som hidtil troet: “De spiste alt muligt andet, og mange havde kun planter som næringskilde”.
Da Willerslev og hans kolleger undersøgte Paisley-koprolitterne, var prøverne baseret på såkaldt mitikondrie-dna, som kan vise, om koprolittens ejermand fx er asiat.
Men han håber, at forskerne i fremtiden kan finde kerne-dna og derved fx finde ud af, hvem Paisley-beboernes efterkommere er i dag.