Indtørret lort er arkæologiens guld
I 99 procent af menneskehedens historie har vi besørget i det fri. En lille del af de mange milliarder ekskrementer er blevet bevaret, og i dag er de forskernes vigtigste kilde til viden om vore forfædres madvaner, sygdomme og levevilkår.
Forskere fandt i 2009 menneskehår i hyæne-afføring.
Ulækre, ildelugtende og bakteriebefængte. Ekskrementer er af naturlige årsager ikke populære hos ret mange mennesker.
Men når det gælder oldgammel, indtørret afføring – de såkaldte koprolitter – så jubler forskerne. Ekskrementerne indeholder nemlig et væld af oplysninger om deres ejermænd og den mad, de spiste.
Afføring forgår normalt hurtigt, men i tørre omgivelser såsom huler, ørkener og i permafrost kan de holde i årtusinder. Videnskabsfolk har derfor kunnet identificere plante- og knoglerester i forhistorisk afføring med mikroskop.
I år 2000 opdagede forskere en revolutionerende metode til at trække endnu flere oplysninger ud af ekskrementer. Da lykkedes det nemlig at trække dna ud af 2.400 år gammel afføring, fundet i en hule i Texas. Analysen afslørede bl.a. dna fra en lang række planter, som forskerne ikke kunne se spor af i afføringen med et mikroskop.
Koprolitter omskriver historien
Siden gennembruddet i 2000 har forskerne gjort flere overraskende opdagelser ved at dna-teste koprolitter. I 2008 offentliggjorde forskere nyheden om, at ekskrementer fra Paisley-hulen i staten Oregon var over 1.000 år ældre end den ældste boplads fundet i Amerika.
Bopladsen ligger ved Clovis i New Mexico og er ca. 13.000 år gammel, mens koprolitterne i Paisley er 14.300 år.
“En anden ting, vi fandt ud af, var, at præ-clovisfolket var asiater”, siger professor Eske Willerslev fra Center for Fossil Genetik ved Københavns Universitet.
Willerslev og kollegerne opdagede også, at Amerikas første indbyggere ikke var storvildtsjægere, som hidtil troet: “De spiste alt muligt andet, og mange havde kun planter som næringskilde”.
Da Willerslev og hans kolleger undersøgte Paisley-koprolitterne, var prøverne baseret på såkaldt mitikondrie-dna, som kan vise, om koprolittens ejermand fx er asiat.
Men han håber, at forskerne i fremtiden kan finde kerne-dna og derved fx finde ud af, hvem Paisley-beboernes efterkommere er i dag.
For ikke at forurene koprolitterne med deres eget dna er forskerne nødt til at
iføre sig heldragter, handsker og masker.
Med mikroskoper og dna-analyser er forskerne i dag i stand til at trække et væld af oplysninger ud af oldgamle ekskrementer. HISTORIE har listet fem korprolitter, som har ændret historien:
1. Fortids-hyæne åd mennesker
I 2009 blev et sensationelt nyt fund præsenteret i Sydafrika. Her havde forskere identificeret et ca. 200.000 år gammelt menneskehår i den fossile afføring fra en brun hyæne.
Det ældste menneskehår, forskere hidtil havde kendskab til, var blot 9.000 år gammelt.
Afføringen blev fundet i Gladysvale-hulen i Sydafrika og viser, at vore forfædre var udsat for skarp konkurrence fra vilde dyr, som enten angreb dem eller åd deres døde.
Hyæne-afføring indeholder meget kalk, og bl.a. derfor blev afføringen bevaret frem til i dag.
2. Børneorm er årtusinder gammel
Studiet af fossile menneske-ekskrementer viser, at mange nutidsparasitter også eksisterede for tusinder af år siden. I Hogup- og Danger-hulerne i Utah i det vestlige USA har forskere bl.a. fundet æg fra børneorm i 10.000 år gammel menneskeafføring.
Fundet er det hidtil ældste bevis på, at mennesker har været inficeret med parasitten. Børneormen har været kendt lige siden antikken, men først efter fundet i Utah blev forskerne klar over, hvor længe ormen har hjemsøgt os.
3. Kannibal afsløret af muskelrester
Omkring år 1150 mæskede indianer-stammer i Amerika sig i menneskekød. Det afslører en klump menneske-fæces fundet i en lille landsby nær Cowboy Wash-flodlejet i Colorado.
Her har forskere fundet proteinet myoglobin fra menneskemuskler i afføring, der stammer fra et menneske. Koprolitten er endegyldigt bevis for kannibalisme før spaniernes ankomst i 1492.
Kannibaler hjemsøgte Amerika lang tid før spanierne, viser forskningen.
4. Ni tons afføring viser romerdiæt
I 2011 fandt arkæologer et gigantisk læs ekskrementer i den romerske oldtidby Herculaneum. I en septiktank under et af byens boligkomplekser lå ni tons afføring.
Efterladenskaberne afslørede, at almindelige romere havde en overraskende varieret diæt, som bl.a. bestod af søpindsvin, fisk, fugle, oliven og figner.
Ekskrementerne afslørede også sygdomme. En koprolit indholdt fx mange hvide blodlegemer. Det antyder, at ejermanden led af en bakterieinfektion.
5. I Amerika spiste de hunde
Forskerne har længe vidst, at hunden i årtusinder har været menneskets bedste ven. I 2010 fandt de historiens ældste, direkte bevis for, at den også til tider var menneskets bedste måltid.
Beviset var et ca. 2 cm langt stykke hundeknogle, fundet i ca. 9.300 år gammel menneske-fæces. Ekskrementet lå i den såkaldte Hinds Cave i staten Texas og har fået nogle forskere til at foreslå, at Amerikas tidlige indbyggere opdrættede hunde med henblik på at spise dem.
Hinds Cave har i det hele taget givet forskerne store mængder ny viden. Den 24 m dybe hule er bogstaveligt talt et af historiens ældste og største toiletter.
Igennem årtusinder har mennesker fra Amerikas jæger-samler-kulturer besørget i hulen. I moderne tid har forskerne derfor fundet over 2.000 menneske-koprolitter i hulen. Analyser af ekskrementerne viser, at Texas' tidligste beboere spiste stort set alt, der groede, kravlede og løb.
Dna-fund i en koprolit afslørede bl.a., at en enkelt af hulens beboere, 24-48 timer før toiletbesøget, havde spist antilope, hare, skovrotte, egern og otte forskellige typer vilde planter.