Aspirin dræbte syge amerikanere
Efter 1. verdenskrig krævede en influenza-epidemi – den spanske syge – flere end 50 mio. ofre verden over.
Efter 1. verdenskrig krævede en influenza-epidemi – den spanske syge – flere end 50 mio. ofre verden over. Nu viser det sig, at det ikke kun var influenzaen, der dræbte. Ifølge en amerikansk læge døde en del af de smittede patienter i stedet af de Aspirin-piller, som de blev behandlet med.
Karen Starko, der har forsket i brugen af Aspirin under den spanske syge i 1918, har bl.a. opdaget, at USA's største læge-sammenslutning betragtede Aspirin som et mirakelmiddel. Læger blev derfor opfordret til at give patienter 1000 mg Aspirin hver tredje time – svarende til 25 piller om dagen. Det er ca. dobbelt så meget, som læger i dag anser for sikkert.
Allerede i datiden vakte brugen af Aspirin mistanke. Fx mente en amerikansk patolog, at den blodige væske, han fandt i lungerne hos nogle af de døde, ikke kunne være forårsaget af influenza-virus. I dag ved læger, at Aspirin i for store mængder netop kan have denne ødelæggende virkning.
Karen Starko håber, at yderligere undersøgelser kan afsløre, hvor mange liv Aspirin-overdosis tog.