Franske læger er i oprør
Men englændernes rasen er for intet at regne mod den modstand, der møder Denys i Paris. Her betragter magtfulde læger hans aktiviteter med forfærdelse:
Risikerer lægevidenskaben ikke at skabe nye hybridvæsner, når man giver mennesker blod fra dyr? Vil mennesker få uld og begynde at bræge?
Desuden er blodet jo helligt. Blodtransfusion er blasfemi og indblanding i skaberværket. Denys må standses. Og kollegerne venter blot på en chance for at få ram på ham.
Imens fortsætter Denys sine transfusioner. I flere tilfælde observerer han nogle uforklarlige reaktioner hos patienterne, men bortset fra én person, som i forvejen var meget syg, overlever alle hans patienter.
Denys er klar til at hæve indsatsen.
Det sker i 1668, da en 34-årig sindsforvirret mand, Antoine Mauroy, er stukket af fra sit hjem. Han er kendt for sin voldelige adfærd og render nøgen rundt i byens gader. Denys får fat i ham og planlægger at give ham blod fra en kalv.
Blodet er jo sæde for sjælens egenskaber, så hvis han udskifter galningens onde blod med blod fra en blid kalv, vil aggressionerne forhåbentlig fortage sig.
Lægen tapper derfor blod fra Mauroys arm og giver ham en portion kalveblod. Ingen reaktioner. Efter et par dage gentager han proceduren, og denne gang reagerer patienten:
“Så snart blodet løb ind i hans vener, følte han en varme langs armen og i armhulerne. Hans puls øgedes, og snart sås en kraftig sved i hans ansigt”, skriver Denys, som præcist skildrer en såkaldt “hæmolytisk transfusionsreaktion” – en livsfarlig immunologisk reaktion.
Et par dage efter får Mauroy det så godt, at han kan vende hjem til sin kone Perrine. Så dør han.
Jean Denys' fjender godter sig. En af dem skriver, at “galningens død vil være nok til at omstyrte alle [Denys'] smukke fantasier og knuse hans høje ambitioner”. Perrine Mauroy beskylder Denys for at være skyld i husbondens død, men da domstolen afhører vidner, peger pilen efterhånden mod Perrine selv. Det tyder nemlig på, at Mauroy døde af arsenikforgiftning.
I retten indrømmer Perrine, at hun nogle dage før mandens død havde besøg af læger, som tilbød hende en stor sum penge for at anmelde Denys for mord.
Og en nabo hævder under vidneansvar, at en læge har lovet ham 12 guldstykker for at sværge på, at Mauroy døde under selve transfusionen.
Dommeren frifinder Denys for alle anklager, og Perrine sigtes for mord.