En tusindtallig skare marcherede i marts 1885 gennem den midtengelske by Leicester.
Demonstranterne råbte vrede slagord, og som protestens højdepunkt huggede de forsamlede halsen over på en mandshøj dukke.
Dukken skulle hverken forestille en tyrannisk hersker eller en forhadt landsforræder.
Dukken var en afbildning af den berømte engelske læge Edward Jenner, som næsten 100 år tidligere havde udviklet vaccinen mod den dødelige virussygdom kopper.
Demonstrationen i Leicester var blot én af mange protester mod Jenners vaccine i slutningen af 1800-tallet.
De britiske myndigheder havde nemlig ved lov bestemt, at vaccinen skulle være tvungen for alle indbyggere under 14 år, og dét satte en massebevægelse i gang.
Tvangsvaccinationen var ikke bare et indgreb i den personlige frihed – den var også dødsensfarlig, mente mange.
Vaccinen kom fra køerne
Jenners vaccine regnes i dag for én af medicinhistoriens største landvindinger.
Tilbage i 1700-tallet dræbte sygdommen kopper på verdensplan 400.000 mennesker hvert eneste år.
Flere læger havde eksperimenteret med en forebyggende behandling, men gennembruddet kom først, da Jenner i maj 1796 snittede en ridse i armen på den otte-årige James Phipp og inficerede ham med pus fra en ko smittet med kopper.
To måneder efter podede Jenner sin unge forsøgsperson med pus fra et kopperamt menneske – et indgreb, som med garanti ville have gjort James Phipp syg, men Jenner satsede på, at de milde kokopper havde gjort drengen immun.
Forsøget lykkedes, og Jenners opdagelse blev fejret i de videnskabelige kredse. Inden længe var hans afhandling om koppebehandling udgivet på seks sprog.