Den sorte død var alligevel ikke så dødelig

Ny forskning afslører, at Europas værste pandemi langtfra tog livet af så mange, som vi gik og troede.

Ny forskning afslører, at Europas værste pandemi langtfra tog livet af så mange, som vi gik og troede.

Museo del Prado/Wikimedia Commons

Den sorte død spøger i vores kollektive bevidsthed som en af de værste pandemier, der nogensinde har ramt verden. Men nu viser ny forskning, at den muligvis ikke var helt så dødelig, som eksperterne har gået og troet.

Hidtil har historikere antaget, at den sorte død tog livet af op mod halvdelen af Europas befolkning i årene 1347-1352. Men et internationalt hold af forskere har nærstuderet dødeligheden af den berygtede pest og kan konkludere, at store dele af Europa blev skånet for det værste.

Nogle byer i Vesteuropa blev ramt ekstremt hårdt af pesten; fx lå dødeligheden i engelske Yarmouth og spanske Ciudad Real på over 70 procent.

© BALaT/Wikimedia Commons

Pollen afslører dødelighed

Forskerne analyserede 1.634 historiske pollenprøver fra perioden for at se, hvilke planter der voksede dengang og i hvor store mængder. På den måde kunne de vurdere, hvor hårdt ramt landbruget havde været i perioden, og ud fra dette udregne, hvor stor befolkningen i de pågældende områder havde været.

Det viste sig, at især Central- og Østeuropa ikke blev nær så hårdt ramt som fx Skandinavien og Frankrig. Ifølge forskerne var dødeligheden helt nede omkring 25 procent i store dele af Østeuropa – det halve af dødeligheden længere mod vest.

Ifølge Adam Izdebski fra Max Planck Instituttet i Tyskland afslører undersøgelsen, at “pandemier er komplekse fænomener med regionale og lokale historier. Dette har vi set med COVID-19, og nu har vi påvist det med den sorte død”.