Derfor begyndte læger at vaske hænder

Beskidte hænder var hverdag for fortidens læger og kirurger - ikke overraskende var dødsraten ved visse indgreb høj før håndvaskens indtog.

Beskidte hænder var hverdag for fortidens læger og kirurger - ikke overraskende var dødsraten ved visse indgreb høj før håndvaskens indtog.

Shutterstock

Idéen om, at håndvask kan forhindre sygdomme, opstod midt i 1800-tallet.

En af de første til at påpege en sammenhæng mellem håndvask og hygiejne var den ungarske læge Ignaz Semmelweis, der arbejdede på et hospital i Wien, Østrig.

Han opdagede i 1847, at antallet af dødsfald blandt fødende kvinder faldt drastisk, hvis læger vaskede deres hænder før en fødsel.

Semmelweis’ teori vakte dog stor forargelse og blev afvist af hans kolleger, hvoraf mange følte, at deres faglighed blev betvivlet.

Desuden kunne Semmelweis ikke præsentere en præcis videnskabelig forklaring på, hvorfor håndvask egentlig forhindrede dødsfald.

Den forklaring kom i løbet af de efterfølgende årtier, hvor videnskabsfolk fik gennembrud i forskningen i bakterier.

De opdagede, at sygdomme som kolera, tyfus og difteri blev forårsaget af usynlige bakterier, som kunne bekæmpes med noget så simpelt som sæbe.

Ved overgangen til 1900-tallet begyndte håndvask at sprede sig i den brede befolkning, og enkelte oplysningskampagner forsøgte at promovere håndvask for at undgå bl.a. tuberkulose.

Det var dog først i 1980’erne, at håndvask formelt fik en plads blandt sundmyndighedernes anbefalinger, da USA udstedte retningslinjer for håndhygiejne.