Idéen om, at håndvask kan forhindre sygdomme, opstod midt i 1800-tallet.
En af de første til at påpege en sammenhæng mellem håndvask og hygiejne var den ungarske læge Ignaz Semmelweis, der arbejdede på et hospital i Wien, Østrig.
Han opdagede i 1847, at antallet af dødsfald blandt fødende kvinder faldt drastisk, hvis læger vaskede deres hænder før en fødsel.
Semmelweis’ teori vakte dog stor forargelse og blev afvist af hans kolleger, hvoraf mange følte, at deres faglighed blev betvivlet.
Desuden kunne Semmelweis ikke præsentere en præcis videnskabelig forklaring på, hvorfor håndvask egentlig forhindrede dødsfald.
Ignaz Semmelweis fik indført obligatorisk håndvask på sit hospital.
Håndvasken
på Semmelweis’ fødeafdeling blev foretaget med en opløsning af klor og kalk, som var desinficerende.
Semmelweis
fik tilnavnet “Mødrenes Frelser”, fordi han reddede så mange kvindeliv. Da han indførte tvungen håndvask på en fødeafdeling, faldt dødsraten fra op til ca. 16 pct. til 3 pct.
Lægerne
i 1800-tallet kom fra samfundets overklasse. De forbandt snavs med den fattige underklasse og afviste derfor Semmelweis’ teori om håndvask, fordi den insinuerede, at lægerne var beskidte.
Den forklaring kom i løbet af de efterfølgende årtier, hvor videnskabsfolk fik gennembrud i forskningen i bakterier.
De opdagede, at sygdomme som kolera, tyfus og difteri blev forårsaget af usynlige bakterier, som kunne bekæmpes med noget så simpelt som sæbe.
Ved overgangen til 1900-tallet begyndte håndvask at sprede sig i den brede befolkning, og enkelte oplysningskampagner forsøgte at promovere håndvask for at undgå bl.a. tuberkulose.
Det var dog først i 1980’erne, at håndvask formelt fik en plads blandt sundmyndighedernes anbefalinger, da USA udstedte retningslinjer for håndhygiejne.