Håndvask holdt patienter i live

Dødeligheden på operationsstuerne som følge af infektioner var enorm før i tiden. Manglende kendskab til bakterier gjorde, at læger lod hånt om hygiejnen.

Dødeligheden på operationsstuerne som følge af infektioner var enorm før i tiden. Manglende kendskab til bakterier gjorde, at læger lod hånt om hygiejnen.

Bettmann/Getty Images

Frem til sidste halvdel af 1800-tallet var der ingen, som tænkte på, at kirurger burde vaske hænder eller rense deres instrumenter, før de gik i gang med en operation.

Det var helt almindelig praksis, at lægen blot tørrede hænderne af i sin kittel efter at have skåret en væskende byld op på en patient eller udført en obduktion, før han gik ind på fødestuen og forløste en gravid kvinde.

I 1840’erne var de to læger Ignaz Semmel­weis og Oliver Wendell Holmes godt nok fremkommet med udførlig dokumentation for, at dødeligheden på fødestuerne kunne nedbringes med over 90 procent, hvis lægerne indførte en smule hygiejne.

Alligevel ignorerede lægestanden stort set opfordringen.

Joseph Lister indførte en ny metode til desinfektion under operationer.

© Shutterstock

Lister lagde navn til bakterie

Både før og efter sin død modtog Joseph Lister hædersbevisninger for sit bidrag til at indføre hygiejne på operationsstuerne. Der er rejst statuer af ham i London og Glasgow, og et britisk frimærke bærer hans kontrafej.

En af de mere tvivlsomme hyldester er, at mundskyllemidlet Listerine er opkaldt efter ham, og det samme gælder bakterien listeria, som kan være årsag til forgiftninger.

Det var først i 1867, da Joseph Lister fra Glasgow Royal Infirmary i Skotland offentliggjorde en serie videnskabelige artikler om praktiske metoder til at rense de kirurgiske instrumenter og kirurgen selv, at hygiejnen langsomt slog igennem på operationsstuerne.

Få år tidligere havde han hørt Louis Pasteurs teori om kim, der fik mælken til at rådne, men som kunne fjernes ved hjælp af filtrering, opvarmning eller kemisk behandling.

Eftersom en kirurgs hænder hverken kunne ­filtreres eller opvarmes, satte Joseph Lister sin lid til den sidste mulighed.

Han eksperimenterede med fenol, som man dengang brugte til at fjerne den værste lugt fra spildevand.

Lægerne på hans afdeling blev instrueret i at vaske deres hænder i en femprocents-fenolopløsning, og den samme væske blev brugt til at rengøre de kirurgiske instrumenter samt hele operationsstuen.

Listeria-bakterien kan bl.a. fordærve fødevarer.

© Shutterstock

Ligesom sine forgængere blev Lister mødt med udpræget skepsis, men hans metoder slog alligevel langsomt an.

Læger i Danmark og Tyskland var blandt de første til at indføre teknikkerne, og i München nedbragte det dødeligheden som følge af infektioner efter operation fra 80 procent til næsten nul.

Særligt de britiske læger var utilbøjelige til at indse, at de selv kunne overføre smitte til deres patienter.

Først efter at Joseph Lister i 1877 blev udnævnt til professor på det vel­renommerede King’s College Hospital i London, blev det almindeligt alle steder i verden, at læger vaskede deres hænder.