Gul feber er en viral sygdom, som bliver overført fra myg til mennesker. Symptomerne er bl.a. feber, muskelsmerter og kvalme, som typisk aftager i løbet af få dage.
I alvorlige tilfælde kan sygdommen gøre skade på bl.a. hjerte, lunger og lever og føre til en gullig hudfarve – deraf sygdommens navn. Mange af de syge, som får organskader, mister livet.
Den gule feber har historisk set været udbredt i tropiske områder og har flere gange hærget Afrika og Latinamerika. Europa er dog ikke gået ram forbi.